Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 221
Den 20de Marts 1811 drønede Salutten fra Invalidehotellet ud over
Paris. 21 Skud betød en Prinsesse — man lyttede spændt — der faldt
et endnu. Napoleon havde en Søn og det franske Rige en Arving;
hvad dette betød, fik Verden at vide ved den Titel, der blev tillagt
ham i Daaben: Kongen af Rom.
111.
ALT ELLER INTET.
Det mest fremtrædende Karaktertræk hos Napoleon — som hos hele
hans Slægt — var en haardnakket Vilje, en urokkelig Fastholden ved
en en Gang undfangen Idee. At hans eneste Idee gik ud paa noget saa
kæmpemæssigt som Herredømmet over den ganske Jord, udviklede
kun hans Energi saa meget mere. Han spildte ikke Tid eller Kraft paa
at udforske, om Verden vilde blive lykkelig derved eller ej. ,Jeg føler
mig/ sagde han seiv, ,drevet mod et Maal, jeg ikke kender. Naar jeg
har naaet det, vil et Atom være nok til at styrte mig — men indtil
da formåa alle Menneskers Anstrengelser intet imod mig.’ Han havde
for 12 Aar siden paa den direkte Vej mod Maalet løbet Panden mod
Muren af St. Jean d’Acre og maattet gaa en anden Vej, og denne
Omvej var bleven baade lang og blodig. Det var, nåar han tænktc
paa Historiens Dom over denne Omvej, at han udbrød, at man burde
vise Verden ,hvor Caesar vilde have gjort den lykkelig, hvorledes alt
vilde være blevet anderledes, nåar man havde givet ham Tid til at
udføre sine store Planer.’
Men Hovedmomentet i Napoleons Historie, ,sidste Akt’ som han
seiv kaldte det, var Indiens Erobring. Da han var kommen ind paa
den store Omvej, havde han ment, at den skulde blive en Følge
af Englands Fald; nu havde Forholdene udviklet sig saaledes, at
han kom tilbage til sin gamle Tanke om Alexandertoget, og atter
saae Muligheder aabne sig for at knuse England gennem Indiens
Erobring. Thi hans andet store Vaaben, Fastlandsspærringen, var ved
at blive sløvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
