- Project Runeberg -  Napoleon /
235

(1894) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KEJSER 235
mændenes Fortrop gik videre mod Syd-Vest. Den 27de gik Napoleon
over med sin Garde, der kun talte 6,400 Mand af 47,000.
Den 28de kom det atter til Kamp paa begge Bredder af Floden.
Ney — der tilligemed Eugen paa hele dette ulykkelige Togt havde
indlagt sig den største Berømmelse baade for sin militære Dygtighed
og for sin Menneskekærlighed — holdt med glimrende Tapperhed
Fjenden Stangen; fra den modsatte Side dækkede Bagtroppen, 6000
Mand under General Victor mod 40,000 Russere, en stor Masse Vaaben
løses Overgang og slåp seiv over begunstiget af Mørket. Men der
etter bleve Broerne Skuepladsen for de rædseifuldeste Scener. Thi
en Mængde Efternølere — deriblandt talrige Kvinder, Børn og Syge —
som ikke, trods alle Opfordringer, i Tide havde villet forlade Vognene,
der førte den endnu resterende, dyrebare Proviant, styrtede sig nu, da
Russerne rykkede frem, ud paa Broerne. I vild Kamp for Livet trængte
de sig frem over de reddende Planker; de, der gik yderst, trængtes i
Våndet; store Bagagevogne forspændte med Heste, der vare vilde af
Skræk, dreves frem over Levende og Døde, og Fjendens Kanonkugler
pløjede dybe Furer i den tæt sammenstuvede Mængde. Da styrtede den
ene Bro sammen under øredøvende Skrig og fyldte Floden med sin
levende Last; men den næste Morgen, da Pionererne stak lid paa de
tilbageblevne Broer for at bryde dem af for den forfølgende Fjende,
saae man endnu en Mængde Efternølere, Saarede og Lemlæstede, som
med Rædsel stirrede paa de graadige Flammer og styrtede sig ud i
Floden for at undgaa en endnu skrækkeligere Død.
Men Frosten havde tåget fat paa ny og havde stivnet disse menne
skelige Skikkelser i den Stilling, i hvilken de vare faldne. Floden
havde slugt de fleste; paa Strandbredden og paa den faste Is var
dog spredt over 24,000 Lig. Nogle staaende, andre i Knæ, med Heste
og Vogne ved Siden; en spøgelseagtig Hær, stivnet i Dødens Rædsel.
Det var ved et rent Mirakel, at Napoleon havde reddet Resterne af
sin Hær, ved et Mirakel, som kun var bleven muliggjort ved, at hans
Tro paa hans Skæbne, hans Geni, atter var bleven levende hos ham.
Den samme Tro paa hans Skæbnes uforanderlige Løb, som bragte
ham til, da han i November 1811 fik Budskab fra Davout om den
stærkt fjendtlige Stemning hos det tyske Folk, at skrive tilbage: ,Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:01:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blnapoleon/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free