Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 NAPOLEON
beder Dem ikke at udbrede saadanne Digtninger, min Tid er mig for
kostbar til, at jég kan give mig af med saadanne Taabeligheder. . . .
Alt dette tjener kun til at lade mig spilde Tiden, og til at forstyrre
min Indbildningskraft med meningsløse Billeder og Opfattelser,’ — den
samme Tro bragte ham atter til her ved Beresina, hvor Forholdene
fordrede hele hans Energi, at afvise en Ordonnans, der bragte for
skellige Ulykkesposter, og som vedblev at gentage dem, i den Tro, at
Kejseren ikke havde hørt.dem, med det forbitrede Udraab: ,Saa hold
dog op Menneske! Hvorfor vil De med Djævelens Vold og Magt for
styrre min Sindsro?’ Hvad der nu kunde ske ude paa Fløjene, det
var Smaating over for det ene, som sysselsatte ham: Broslagningen
over Floden.
Den glimrende Modstand havde tilintetgjort Russernes Planer, og de
russiske Hære, der alt vare stærkt medtagne af Kulden, vare ikke i
Stand til at forfølge de Franske med Kraft. Napoleon drog videre, kun
forulempet af de stadige Kosaksværme. Men nu tog Vinteren først ret
fat; snart steg det til 30° Kulde, og Soldater, som hidtil havde holdt
Stand, kastede Vaabnene. Den ste December samlede Napoleon sine
Generaler til Krigsraad i Smorgonj. Der lod han Eugen oplæse dem
den 29de Bulletin, i hvilken han for første Gang gav Frankrig og sine
Allierede Oplysning om den Ulykke, der havde ramt den mægtige Stor
armee. Den talte dog ikke om hele Ulykken, men kun om den Del, der
i Øjeblikket ikke lod sig skjule. Den russiske Vinter fik Hovedskylden,
og om Armeens Opløsning taltes kun i tilslørede Vendinger. ,De Mænd,
hvem Naturen havde skænket Evner, som gjorde dem overlegne over
alt, havde bevaret deres Munterhed og sædvanlige Optræden og saae
kun i de nye Farer Lejlighed til at vinde sig ny Berømmelse.’ Og for
at ikke hans Fjender skulde tro, at han seiv har tabt Kræfterne eller
Modet under disse Forhold, lader han Bulletinen ende med de Ord:
,Hs. Majestæt Kejserens Sundhedstilstand har aldrig været bedre.’
Men de faa hjemvendte Soldater var ikke saa tavse som Isstøtterne
paa Beresinas Bredder, og Efterretningerne om Ruslandstoget 1812
vakte Forfærdelse overalt i Europa.
Kejseren meddelte dernæst sine Generaler, at hans Nærværelse i
Paris var en uundgaaelig Nødvendighed, hvorfor han overdrog Kom
mandoen til Murat. Han takkede dem for deres gode Tjeneste, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
