Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 239
r
Underhandlinger med Czaren for at forpurre Østerrigs Planer. Men
Sejren ved Bautzen den 21de Maj blev paa Grund af en Fejl af Ney
lige saa lidt ødelæggende for de Allierede som Slaget ved Llitzen, og
Czaren vilde intet høre om Napoleons Tilbud, men foreslog en Vaaben
hvile. Havde Napoleon vidst, hvor uenig man var i de Allieredes
Hovedkvarter om Planen for Krigens Fortsættelse, og hvor nødvendig
en Vaabenhvile var for dem, var han næppe gaaet ind paa den, og
han har senere betegnet det som sin største Fejl, at han gjorde det.
Men ogsaa for ham var en Vaabenhvile ønskelig, thi han trængte i
høj Grad til Ro for at bringe Hæren’, der plagedes af Sygdomme, paa
en bedre Fod; i Frankrig fordrede tillige Stemningen mere og mere,
at Fjendtlighederne skulde høre op. Vaabenstilstanden skulde vare til
den 20de Juli.
Medens Vaabnene hvilte, kæmpedes der en haardnakket diplo
matisk Kamp imellem Napoleon og de allierede Fyrster. Men lige
saa lidt, som det var lykkedes ham at skille Preussen og Rus
land fra hinanden ved Hjælp af Sværdet, lige saa lidt-skulde det
lykkes ham i den diplomatiske Kamp at forhindre Østerrig fra at
slutte sig til dem, og allerede den 27de Juni vedtog hans kejserlige
Svigerfader en hemmelig Traktat med Czaren og Preussen, der gik ud
paa, at ogsaa Østerrig, hvis Napoleon ikke inden Vaabenhvilens Udløb
den 20de Juli var gaaet ind paa at opløse Hertugdømmet Varschau,
og give dette samt Danzig tilbage til Preussen og de illyriske Provinser
til Kejser Frants, skulde erklære ham Krig. De 3 Magter forpligtede
sig indbyrdes til ikke at slutte nogen Separatfred med Napoleon, men i
den fælles Krig kæmpe med det Maal for Øje at føre Frankrig tilbage
til sine naturlige Grænser.
Men paa Kongressen i Prag, hvor der forhandledes om Muligheden
for en endelig Fred — thi ogsaa Napoleon ønskede nu Fred med Rus
land seiv med store Opofrelser — var der, efter Meldingen om at
Wellington den 21de Juni ganske havde slaaet de franske Tropper
ved Vittoria og saa godt som fuldstændig forjaget dem fra Spanien,
ingen Stemning længere for en Afslutning paa Krigen. ,Forlanger man
af mig’, sagde Napoleon til Metternich i Dresden, da denne havde forelagt
ham de Allieredes Fordringer af 27de Juni, hvortil man endnu havde
føjet Rhinforbundets Opløsning og de preussiske Landes Tilbagelevering»
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
