Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 NAPOLEON
,Forlanger man, at jeg skal vanære mig? Aldrig! Eders paa Tronen
fødte Herskere kunne 20 Gange lade sig overvinde og dog hver Gang
vende tilbage til deres Hovedstad. Men jeg er kun en Søn af Lykken,
og jeg vil have ophørt at herske den Dag, da jeg hører op med at
paabyde Respekt.’ Hans Tilbud om Afstaaelse af enkelte Landsdele
forkastedes; Vaabenhvilen, der midlertidig var bleven forlænget, udløb
den 16de August, og Fjendtlighederne tog straks deres Begyndelse.
Den franske Hær var ved Napoleons utrættelige Virksomhed bleven
bragt op til ca. 440,000 Mand. Hovedstyrken stod i Sachsen og Schlesien,
mellem Dresden og Liegnitz. Denne By, som Napoleon havde ladet
befæste, var hans Støttepunkt i Begyndelsen af den følgende Krig.
De Allierede stillede ca. 480,000 Mand imod ham; deres Felttogsplan
var bleven endelig udarbejdet af Bernadotte. Allerede den 26de—27de
August kom det til Slag ved Dresden, hvor Napoleon vandt en glim
rende Sejr over sine Fjender og bragte deres Hovedarmee i den fuld
stændigste Uorden. Men han havde ingen Anelse om, i hvilken Grad
Sejren havde lammet deres Kræfter, og fik først for sent Øjet op for
dens Betydning; hans Generaler havde paa den lange Opstilling været
uheldige i forskellige Træfninger, særlig blev Vandamme slaaet den
29de—30te August og Ney den ste September, og Napoleon maatte
gaa tilbage paa den venstre Elbbred.
Men medens Fjenden stadig trak Forstærkninger ti] sig, smeltede
den franske Hær mere og mere sammen. Den slette Forplejning i de
udpinte Lande, hvor Kvartererne vare usle og elendige, og de stadige
Sygdomme bragte store Mængder paa Hospitalerne; men værre var
det, at Mismod og Ulyst til Krigen, særlig hos de højere Officerer,
demoraliserede hele Hæren. ,Deres Hær ønsker Fred!’ havde Metter
nich sagt til ham i Dresden, og Napoleon havde med Bitterhed svaret:
,Nej! kun mine Generaler.’ Hvor Kejseren ikke personlig var til Stede,
gik alt galt, og han indrømmede seiv Marmont, at hans ,Skakspil blev
mere og mere forvirret.’ Og vankelmodig og übestemt udtaler han sin
Plan ,at lade sig nøje med et Træk hist og et Træk her og afvente,
hvad Tiden maatte bringe.’ Men saadanne Smaatræk, som i Italien
1796 vare udsprungne af en ildfuld Virkelyst, vare nu kun Tegn paa
Übestemthed Og Træthed.
Thi Napoleon var træt. Hans Ordrer adlødes ikke som før, og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
