Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 241
•
Marskaller og Generaler tillod sig en Optræden over for ham, som de
aldrig før havde vovet. ,Man kendte ikke Napoleon igen i dette Felt
tog/ hedder det hos Marmont, og en anden veed at fortælle om, hvor
ledes han — den ellers altid virksomme — laa timevis paa en Sofa,
eller sad ved et Bord og tankeløs tegnede store Navnetræk paa et
Stykke Papir.
Napoleon saae ikke længere sin Stjærne lyse for sig, Mismodet
havde grebet ham. Han vidste kun, at han hellere vilde sætte alt paa
eet Kort, end efterhaanden lade sig frarive sin Magt.
Derfor var det næppe heller alvorligt ment med det Fredsforslag,
som han om Aftenen den 17de Oktober, da det store Slag ved Leipzig
alt var begyndt, sendte Kejser Frants. Han betog det i hvert Fald al
Betydning ved — i øvrigt med mange Opofrelser paa alle andre Sider —
at holde fast paa, at Italien ikke maatte komme tilbage til Østerrig.
Han havde viist, til det sidste, sin Villighed til at forhandle om Freden,
han var træt af Trækkene hist og her, træt af at have alle Byrder
paa sine Skuldre, træt af Efteraarsregnen; nu havde han Fjenden om
kring sig, Bitlener med sine Preussere, Benningsen med sine Russere,
Schwarzenberg med Østerrigerne, Bernadotte — Bernadotte! — med
Svenskerne. Han kunde ikke bestemme sig til i rette Tid at gaa
tilbage — eller mente han maaske, at han dog altid var overlegen nok
til at hesejre sin Modstander, hvilken Plan denne end havde lagt? —
I al Fald lad nu Bomben springe!
Slaget ved Leipzig den 17de—19de Oktober 1813 hlev en Sejr for
de Allierede, men dog ikke en Sejr som de med deres 100,000 Mands
Overmagt over en halvt udsultet Fjende havde Grund til at være
stolte af. Kl. 4 om Ettermiddagen, den 18de Oktober, gav Kejseren
Ordre til at tiltræde Tilbagetoget; derefter såtte han sig, udmattet og
overanstrengt, paa en Stol ved Vagtilden og sov trygt med Hænderne
i Skødet. Generalerne stod tavse omkring ham, og nedenfor Højen
marcherede Tropperne bort; et Kvarterstid sov han, saa vaagnede
han op med et Sæt. Natten tilbragte han paa Hotel de Prusse i
Leipzig.
I denne By herskede der den 19de en haabløs Forvirring. En russisk
Troppeafdeling saas pludselig inde i Byen, og Ingeniørerne sprængte
derfor Elsterbroen i Luften for at spærre dem Overgangen; men der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
