Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stelige Skrig, fordi dette høres videst
omkring, og de ere nu visse paa sit Bytte,
bestaaende af store og smaa Fugle, der
alle ile til Hytten - og blive fangne.
Ikke mindre forstaaelige synes ogsaa,
om ikke for alle, saa dog for de fleste Fugle
de Toner af Glæde og Velbefindende, hvor-
ved den ene er istand til indgyde den an-
den lignende glade Følelser. Men denne
Glæde udtrykker sig ikke blot i fuglenes
bekjendte Melodier, hvorved, naar een
stemmer i, ofte i kort Tid en heel Skov
eller et heelt Værelse gjenlyder af fuld
Jubel, men ogsaa ved enkelte Toner.
Om Høsten og Foraaret træffer man
i Hække og Buske en Mængde af de for-
skjelligste Slægter og Arter, der ikke sy-
nes at fornøie slg ved andet end ved ett
fælles Skrigen mellem hverandre.
Stuefuglene kan man ofte i Værelserne op-
muntre til at synge ved Larm, lydelig Tale
eller ved Musik.
De forskjellige Slægter have indbyr-
des deres egne Toner, hvorved de gjøre
fostaaelige for hverandre. Saaledes
forstaae f. Ex. Ravne, Krager, Alliker øg
deslige Fugle deres forskjellige Lokketoner
og nærme sig hverandre, naar det er nød-
vendigt, f. Ex. paa deres Vandringer.
Saaledes fanger Fuglefængeren ved Guul-
spurvens Lokkestemme alle de øvrige Spur-
vearter. Ved den almindelige Finkes lok-
kende Skrig fanges Bergfinken, ved Sis-
genes Irisken, Zitronfinken o. fl.
Ligeledes har enhver Fugl af Natu-
ren faaet, om ikke en Sang, saa dog
nogle tydelige Lyde, hvorved den kan give
sin Slægt sine Attraaer tilkjende. Skeer
dette ved enkelte Toner, som hos den gamle
Høne, naar den kalder sitte unger til det
fundne foder, kalder man dem Lokketo-
ner, men skeer det ved flere melodiske
Lyde, kaldes det Sang.
Hos mange Fugle ere Lokketonerne
forskjellige, efter de forskjellige Lidenska-
ber og Fornødenheder; hos andre stedse
de samme. Saaledes lokker s. Ex. den
almindelige Finke anderledes paa sine Van-
dringer end i Glæde, anderledes i Vrede
end i Sorg. Ravnkragen derimod skri-
ger eens i alle disse forholde; idethøie-
ste udtrykker den ved Lidenskabernes For-
andring, sin sørgende Lyd mere hurtigt
eller langsomt.
Den egentlige saakaldte Fuglenes
Sang er stedse et udtryk af Velbefinden-
de; derfor synger Nattergalen saalænge
den bygger Rede og udklækker sine Unger,
men forstummer, saasnart den bliver nødt
til at fodre dem. Derimod synger Stæ-
ren, Stillidsen, Kanarifuglen, og mange
andre, som holdes i Værelserne, hele
Aaret igjennem, undtagen i Fjærfæld-
ningen.
Sangen synes at være en særskilt
Forrettighed for Hannen. Nogle Fugle
pibe Stroferne, eller enkelte Toner, hvoraf
deres Sang bestaaer, af fuld Hals næsten
i samme følgerække paa hverandre, og
om disse siger man, at de slaae. Saa-
ledes slaaer f. Ex. Finken, Nattergalen,
Kanarifuglen, o. fl.
Naar de derimod blande Toner, uden
at see hen paa Tidsfølgen, imellem hver-
andre og snart pibe svagere snart stærkere,
kalder man dem i Særdeleshed Sangfugle,
f. Ex. Meiserne, Rødkjelkerne o. fl.
Blandt Sangfuglene udmærker man
endvidere de saakaldte Sangere, der for-
detmeste ere Skovfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
