- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
34

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ugyldig Grund at blive heftet og fængslet.
Det var sjeldent i denne blodige Tid, at
Nogen turde vove at antage sig en Arrestant,
eller en Beskyldt uden tillige ganske
aabenbart at udsætte stg for den samme
Fare, som truede hiin. Det var
overhovedet heller ikke let at bane sig Vei til
en Arresteret, og derfor bleve de ogfaa
overladte til deres ulykkelige Skjæbne.

Denne Skjæbne maatte ogsaa blitt
Embedsmand triste; kun et Væsen
forglemte ham ikke, hans tro Hund, som i
ti Aar næsten ikke var kommen fra hans
Side. Ogsaa til fængslet fulgte dette
hengivne Dyr ham, men blev ved porten
tilbagestødt af Vægteren. Dyret holdt
imidlertid ikke op med bestandig at lægge
sig i Nærheden af Døren, forat fornye
forsøget paa at smutte ind naar Døren
aabnedes. Endelig forbarmede en Vogter
sig over det tro Dyr, og lod det komme
ind til sin ensomme Herre, og Hundens
Glæde ved Synet as dens Herre lader sig
sandelig ikke skildre; kuns med den største
Møie kunde man bringe Dyret derfra igjen.
At lade det blive, turde Slutteren for
sin egen Skvld ikke vove; thi havde hans
foresatte ersafet det, vilde hatt være
bleven straffet. Imidlertid tillod han nu
Hunden daglig at gjøre sin Herre et kort
Besøg, og det var ligesom om Hunden
indsaae at Slutteren ikke turde lade den blive
hos dens Herre; thi efter nogle Dages
forløb bortfjernede den sig stedse villigt,
saasnart Slutteren kaldte.

Endelig kom Dagen, paa hvilken den
Arresterede skulde modtage sin Dom ved
en offentlig Ret. Under Rettens
Forhandling trængte den tro Hund sig igjennem
Vagten og lagde sig for sin ulykkelige
Herres Fødder, som blev dømt til Døden.
Paa Tilbageveien til Fængslet, turde hans
Hund ikke ledsage ham, men hele Ratten
igjennem forlod den ikke Døren, og da
dens Herre Morgenen derefter blev ført
til Døden, var den tro Hund den Eneste
af alle hans Venner, som gjorde den
sidste Vandring med ham. Men heller
ikke fra det døde Legeme vilde dette troe
Dyr skille sig; den fulgte sin Herres Liig
til det Sted hvor det blev jordet, og blev
i tvende Dage og tvende Nætter
sørgende liggende paa den løse Jord, som
bedækkede hans Herres og Velgjørers Liig.
Endelig kom der En, som tog sig af Hunden,
kjælede for den og tog den med sig
hjem, hvor han satte god føde for den.
Men den havde neppe svælget nogle Bid
førend den vendte tilbage til sin Herres
Grav.

Flere Uger gik hen, og omendskønt
Hunden daglig blev foret af sin nye
Velynder, forlod den dog kuns for nogle
Øieblik sin gamle Herres Grav, og blev
synlig mavrere og mavrere. Dersom man med
Magt vilde søge at holde Hunden derfra,
saa lod den Intet uforsøgt for at gjøre
sig fri, og tilsidst gik den ikke mere
frivillig bort fra graven. Folk bragte
megen føde derhen, men den fortærede kun
Lidet deraf, og det lod som om den vilde
anvende sine sidste Kræfter til at
bortskrabe Jorden, som skilte den fra Liget.
Men hertil var den naturligviis for svag,
og en Morgen fandt man det tro Dyr
død paa sin gamle Herres Grav.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free