- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
37

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


omtrent 6 Fod: Høiden er henved 4 Fod.
Den gaaer paa hele Foden, og bliver
derved i Stand til at gaae og staae opreist,
hvilket den og gjør, især naar den bliver
angrebet af Jægeren. Den er først
fuldkommen udvoxen i det sjette Aar.

Den almindelige Bjørn findes
hyppigst i de koldere Lande, især i Norge,
Sverige og Lapland. Medens den er
ganske ung nærer den sig alene af
Planteriget, Urter og Rødder især af Bær,
som Jordbær, Blaabær, Tyttebær og
Multer. Naar den bliver ældre tager den
mest Faar og Geder, men ogsaa
Reensdyr, Køer og Heste. Om dens Kampe
med disse sidste have Bønderne mange
interessanre Forrællinger, der afgive
Beviser paa Dyrenes instinktmæssige,
velordnede Forsvar, naar det gjelder om at redde
dem selv og deres Unger fra Rovdyr. I
Fjeldbygderne, f.Ex. Gudbrandsdalen og
Valders, hvor Bønderne ikke have
synderlig Brug for deres Heste om Sommeren,
sende de dem tilfjelds for at ernære sig
paa de fede Fjeldbeiter. Under denne
Sommerfrihed ere Hestene ofte udsatte for
Besøg af Bjørnene, hvorved de afgive
mange Beviser paa den Snildhed og
Klogskab i Kamp med deres Fiender, der
ligeledes udmærke de vilde Heste, der leve
paa Sydamerikas umaalelige Sletter. De
holde sig sammen i Flokke med den
største og stærkeste Hingst i Spidsen som
Anfører. Naar en Bjørn nærmer sig, driver
Anføreren hele Flokken sammen i en Kreds,
i hvis Midte Hopperne og Føllene befinde
sig; omkring disse staae de andre Heste
med Bagen vendte mod Fienden. Den
anførende Hingst løber et Par Gange
omkring Kredsen for at see om enhver er
paa sin Plads, saa at der ingen Aabning
findes. Selv møder den nu Fienden.
instinktmæssig vender den sig med Bagfød-
derne mod Bjørnen, og slaaer efter den
med disse, der ere skarpt beskoede. Paa
samme Maade staae de øvrige af flokken
færdige til at slaae fra sig, hvis Bjørnen
vover sig fornær til dem. I
Almindelighed maa Bjørnen forlade en saadan Kreds
med uforrettet Sag; findes derimod en
Myr i Nærheden, saa søger den gjerne at
lokke en eller anden af de ivrigste
forsvarere efter sig ud i Myren, idet den
retirerer baglængs, indtil Hesten
uforvarende synker ned med Fødderne og derved
bliver ude af Stand til at forsvare sig.
Bjørnen, hvis brede Labber holder den
oppe, springer nu paa Ryggen af den,
og dræber den.
Mennesker angriber den ikke, uden
den opirres ved Angreb paa den selv eller
dens Unger. Hunnen, der kaldes
Binne, skyer ingen Fare, naar det gjelder om
at forsvare disse. Saares de eller
angribes, reiser den sig paa Bagbenene og
opsøger den fælles Fiende for at staae og
omfavne ham med Forbenene, hvori den
har en saadan Styrke, at Omfavnelsen
dræber ham.
I November gjør Bjørnen stt Hi
eller Hule i Stand i en Bjergkløvt eller
i hule Træer, eller under Rødderne af
store Træer. Hiet forlader den ikke
førend i Marts eller April, efterat have
tilbragt Vinteren med Søvn.
Den gjør meget af Honning,
besøger gjerne Bikuber hvor den kan opspore
dem, og bliver ofte fanget ved dette
Middel. Blander man Brændeviin stærkt med
Honning, og sætter det ud før den, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free