Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drikker den det op, men bliver derved
beruset og fanges.
Der gives forskjellige Slags Bjørne,
hvoriblandt Iisbjørnen sikkert er en
af de interessanteste. Denne ville vi dog
for Rummet Skyld gjemme til en anden
Gang, og her kun omtale et Par andre
nemlig Baribal eller den amerikanske
Bjørn og Snabelbjørnen.
Baribal eller den amerikanske Bjørn.
Den adskiller stg kjendelig fra den al-
mindelige Landbjørn ved sin flade Pande,
sorte glindsende Skind og gule Sunde.
Der gives ogsaa enkelte ganske gule. Den
skal blive indtil 7 fod lang, og findes i
hele Nordamerika. Den lever af Frugter,
øg gjør megen Skade paa Marker og Agre.
Snabelbjørnen
er den mærkeligste af de indiske Bjørne.
Dens Næsebrusk er bred, Underlæbens
Ende forlænget og begge bevægelige.
Kroppen er sort. Den findes i
Ostindien i Bengalen, og tæmmes af de
indiske Gjøglere.
Da Bjørnen er et meget farligt, men
ved sin Pelts og sit Kjød tillige nyttigt
Rovdyr, er det naturligt at man søger
at udrydde den overalt hvor den findes.
Maaden at jage den er imidlertid meget
forskjellig efter de forskjellige Folkeslags
Sæder og Opfindelsesevne.
Naar de finmarkske Lapper, af hvilke
nogle Stammer endnu betjene sig af
Buer, jage i Skoven, og af en Hændelse
ved deres Hunde blive ledede til et
Bjørnehie, foran hvilket Sporhundene staae
stille og gjøe, saa stiller Lappen sin Bue
foran Aabningen til Hiet. Bjørnen
ligger da ganske rolig. Derpaa hugger
Lappen Grene af Graner eller andre Træer,
tager sin Bue væk fra Aabningen, og
tilstopper den med de afhugne Grene, saa
at Bjørnen kun kan stikke sit Hoved ud
igjennem et Hul, foran hvilket Lappen
allerede lurer med sin Oxe. Nu bidser
han Bjørnen saa længe, indtil denne
rasende kommer frem og stikker sit Hoved
ud for at søge sin Fiende, i hvilket
Tilfælde Lappen strax giver ham et Slag
med sin Oxe. Træffer dette paa det
Øvereste af Hovedet, saa gjør han ikke
Bjørnen nogen mærkelig Skade; men falder
Øren længere ned, imellem Øinene, saa
kløver den Bjørnens Hoved.
Paa mange Steder i Finmarken have
Indvaanerne en anden Maade at fange
Bjørne paa. Naar Bjørnen har dræbt et
eller andet Dyr og forladt det paa
nogen Tid, eller er bleven jaget derfra, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
