- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
39

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


opreise de omkring dette et Hegn, som
har to ligeoverfor hinanden værende
indgange. Paa Siderne af Indgangen
blive opstillede tvændte, med Pile forsyne-
de Buer omtrent i saadan Høide, at
Pilene træffe Bjørnen lige i Hjertet, naar
den er i Begreb med at gaae ind i Heg-
net. Paa Jorden ligger en Strikke.
Snart nu Bjørnen støder til denne, flyve
Pilene ham, som ligesaamange Selvskud,
imøde, og naar de ere rigtigt stillede dræ-
be de ham ufeilbarligen. Den dobbelte
Indgang er hovedsagelig gjort i den
Hensigt, at Bjørnen deels kan have frit Valg,
naar den vil gaae ind, deels ogsaa for at
den, om den skulde komme uskadt
igjennem den ene, dog idetmindste maa blive
fanget i den anden. Lapperne pleie
ligeledes ogsaa ved Hjælp af Buer at
anbringe Selvskud paa begge Sider af smale
Fodstier, hvorhen Bjørnene ofte komme.
De kamtschadalske Bjørne blive af
Herr Krascheniniko beskrevne som hverken
frygtelige eller meget store, ja endog som
meget høflige imod Fruentimmer. De
pleie aldrig, siger han, fiendtligen at an-
falde Fruentimmer, meget mere omgaaes
de disse om Sommeren, naar de plukke
Bær, paa det venskabeligste, ligesom
tamme Dyr. De spise vel undertiden de
samlede Bær op for dem; men dette er og
saa den eneste Uartighed, som de gjøre
sig skyldige i mod et Fruentimmer. Om
Sommeren komme de ned fra Bjergene,
for ved Floderne at nære sig af Fisk,
hvorfor ogsaa nogle kaldes Fiskebjørne.
Førend endnu Skydegeværet var
bekjendt paa Kamtschatka, betjente man sig
af forskjellige Midler, for at fange Bjørnen.
Man tilstoppede f. Ex. Aabningen
til Bjørnehiet med en Mængde
Træstykker. Alle disse Træstykker trak Bjørnen
ind til stg, for at ikke Adgangen skulde
blive ham spærret. Man vedblev dermed
saa længe indtil Bjørnen paa alle Kanter
var saaledes omgivet af Træstykker, at
han neppe kunde røre sig mere. Da grov
man sig ind ovenfra, og nu var det let,
at dræbe ham med Spyd.

Korjækerne udsøgte sig til Bjørnefangst
et oventil noget krumbøiet Træ. Paa
dette fastgjorde de en Slynge og bag
denne en god Lokkemad. Naar nu
Bjørnen vilde gribe denne, hang den
sædvanligviis med Hovedet eller Labben fast i
Slyngen. De forstode ogsaa at opstille store,
tunge Bjælker saaledes, at disse ved den
ringeste Berørelse styrtede sammen og
derved sloge Bjørnen ihjel. En anden
Maade ved at lægge et Bræt, der var tæt
besat med Jernbraader, paa den Vei, som
Bjørnen maatte tage, og nær ved dette
at opstille Noget, der meget let og med
stor Allarm styrtede om. Derved blev
den ingen fare ahnende Bjørn i den Grad
forskrækket, at den i største Hurtighed løb.
op paa Brættet, og idetmindste saarede
den forlab, med hvilken den sørst traadte
op paa Brættet, og satte den sast paa
Braadderne. Dette bragte den i saadant
Raseri, at den, for at befri sig, ogsaa
med den anden Lab slog paa Brættet.
Nu sad ogsaa denne fast, hvorpaa
Bjørnen satte sig paa Baglabberne og løstede
saaledes det ved forlabberne fasthængende
Bræt op i Veiret, hvilket bragte den i
et saadant Raseri, at den derved selv
berøvede sig Livet. Indbyggerne i Nærheden
af Lena og Jlim have en endnu
usædvanligere Maade at fange Bjørnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free