Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Magazin. 12^
ttelse øg betrygge hende en glimrende
Stil-ling i Selskabet ved at lære hende at
h e x e !
Denne indbildte Videnskab havde nu
ogsaa Adser villet bibringe stn Datter
nutt-luld, og han havde desaarsag sendt hende
dp til tø finner i finmarken, søm
an-saaes sor store Mestere. Lærte hnn nn
ettd ikke alle deres Kunster, saa vidste hutt
dog gattske at tilegne sig deres onde
Til-bøieligheder, og disse vare as ett stemmere
Beskaffenhed ettd al deres Trolddom. Hull
lønnede dem just ikke heller med synderlig
Taknemmelighed for deres tknderviisning ;
thi da Erik paa et af stne Søtøge var
kommen i Rærheden af hendes Ophold-
sted, og et Par af hans folk tilfældigviis
var stødt paa hende, fkal hnn strax have
opfordret dem til at hjælpe hende i at
gjøre Ettde paa disse to Hovmestere. Dette
sortælles imidlertid at have været ett sar-
lig Sag. ^Rn ere de ude paa Jagts
sagde hun, ^og det have de godt ved ;
thi de kunne støve op, trods nogen Hnnd,
dg Ræsett staaer dem ligegodt bi, hvad
enten der er f rost eller Tøveir; paa Skier
kunne de sare saaledes assted, at det aldrig
kan nytte enten folk eller fæ at prøve
Paa at løbe sra dem, øg de vide ikke
en-gang, hvad det er at skyde nden at ram-
me; det har alle de maattet finde, søm
kom dem iveien; ja naar de blive arrige,
løber Alting rundt sor dem, og er der da
ttoget Levende de sæste Oie paa, saa døer
det lige paa Timens Slige vare de dra-
helige Karle, søm nunhild ved List øg de
fremmedes Hjælp tænkte at blive kvit.
Hutt skjulte folkene i Hytten, øg
udslet-tede Sporeue as deres fødder udeusor
den. finnerne kom hjem, spiste øg drak,
men saae skjevt til hinanden. De vare
nemlig begge forelskede i Pigen, og havde
allerede tre Rætter i Rad siddet vaagne
og holdt Oie med hinanden. tldsigten til
ogsaa i denne sjerde Rat at holdes iaande
as deres Skinsyge, var dem vel neppe
be-hagelig. De bleve dersor saare sornøiede,
da (Gunhild tilbød dem begge at hvile s
hendes Arme. Huu tøg altsaa ett i hver
Arm; men skjønt Sjelen høs begge de
Stakler høppede i Livet as nlæde øver
denne støre nunst, kuttde de døg ei
mød-staae Søvnens Almagt. Da hnn ved at
rttske i dem øg endøg stille dem øpret paa
Benene udett derved at vække dem, havde
sørstkret sig øm, at de ikke vaagnede ved
ett lidt nmild Behandling, gjorde hnn ikke
længer Ophævelser med dem, men pnttede
Overdelen as deres Kroppe i to store
Sæl-hnndskinds-Sække, og kaldte paa Eriks folk,
som ntt kom til og sloge dem ihjel. Selv
ester deres Død skulle de have øpvakt et
Slags Tordett og gjort ett gattske frygte-
lig Støi. nutthild snlgte med Eriks folk
ned til Skibene, øg Erik tog hende sden
med hendes faders Samtykke tilægte.
De havde syv Børn sammen, øg nnnhild
sik dersor Ravnet Kongemoderen ; thi alle
Køngesønner kaldtes gjerne dengang
Kon-ger, saasnart de blot havde ett Trop folk
at kommandere over; sem as nnnhilds
Sønner bleve desndett virkelig senere hen
Konger i Rorge (Harald nraaseld
Over-konge øg de Attdre Smaakønger nnder el-
ler tildeels i foretting med ham).
Det er allerede i Harald Haarsagers
Historie blevet ømtalt, at Erik ikke kuttde
sørliges med stne Brødre, øg at han især
ester paa ett lnmsk og nretsærdig Maade
at have taget Bjørn asdage, var bleven
dem øg f ølket ialmindelighed sørhadt. Da
Harald Haarsager døde, havde allerede
Broderkrigen sorlængst trnet med at
ud-bryde. Thrøud.erue og Vigværiugetue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
