Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 156
havde valgt hver siu Kouge; og skjønt
Thrønderkongen, Halsdan Svarte allerede
i Aaret var død pludselig ved et
njæ-stebnd i Throndhjem, vare Sagerne dog
ikke derved forbedrede for Erik; tvertimod
forøgedes forbitrelsen imod ham, sordi
man paastod at ntttthild havde ladet den
unge fyrste sorgive; Broderen Sigrød
valgtes i Halfdans Sted. Da faderen
Harald var død, beredte Erik stg til at
sætte fig i fuld Bestddelse as den
Ene-voldsmagt, som de to Brødre hidtil ikke
havde villet erkjende. Sigrod og Olaf
besluttede ogsaa paa deres Side at
mod-staae med forenede Kræfter; men førend
de endnu havde rnstet fig tilstrækkelig,
ble-ve de overfaldne ved Tønsberg af ett øver-
legett Magt, som var samlet as Erik
ve-ster i Landet; begge saldt i Slaget. Olafs
Søn Trygve flygtede med stn fosterbro-
der, Bjørns Søn nudrod, til Oplandet,
øg Erik nttderlagde stg Vigen. Dette var
i Aaret
inst nn, da Eriks Lykke var størst,
stod den imidlertid allerede nær st fald;
den Stjerne, font skulde bringe hans til
at blegne, var allerede gaaen op paa
Hint-melen. Hakon Adelsteen, Haarfagers
yng-ste, men bedst opdragne Søn, var just
kommen tilbage sra England, hvor han
var øpsostret; og istedetsor at sordre en
Deel af Arven, besluttede han snart at
bemægtige sig det hele Rige, da han
mær-kede, hvilken Længsel man ttærede ester
at askaste den tyranniske Eriks Aag. Hans
fostersader, Kottg Adelsteen, havde
sor-synet ham med Skibe og Krigsfolk;
land-flygtige Rormættd og omstreifende
Vikitt-ger sloge sig ogsaa til ham og opsordrede
ham til at benytte stg as Omstændighe-
dertte. intet inder da, at den unge,
ær-gjerrige Kongesøn besluttede at prøve stn
Lykke og vove Dysten mod den vilde
Bro-der. Sandsynligviis har han staaet i
for-bindelse med Sigrod og Olas; han styrede
idetmindste stn Knrs til Vigen, hvor hatl
knude veute at træsse dem; meu halt kottt
sorstldigt, de vare allerede begge saldtte.
Hatt tilbød ttu Erik at dele Riget med
ham; men dette vilde den seierstolte Erik
ingenlunde indlade sig paa. Hakon seilede
dersor nord op til Throndhjem, som Erik
endnu ikke havde uuderkastet stg, og hvor
Sigurd iarl paa Hlade havde Magtell
ihællde. Dettue Maud havde døbt Hakott
og givet ham Ravu; desudeu var hatt
gist med ett Søsterdatter as ham. i sttl
sarlige Stilling var han desnden natur-
ligviis glad ved at kuutte sorbittde stg med
Kongesønnen, som ved stne personlige Egett-
skaber, ved stne Rettigheder og ved sttl
sra England medbragte Magt i høi nrad
maatte styrke Haabet om et lykkeligt
id-sald as Striden med Erik. Almuen stev-
ttedes til Thiuge, og Sigurd talte hatt^
Sag, opsordrettde Bøttderue til at vælge
ham til deres Kouge. Hakou selv holdt
ett Tale, hvori hau fremsatte sit Ottske
at blive valgt og uuderstøttet af dem, og
lovede at gjeugive dem den Odelsrett
som hans fader havde srataget dem
Skjønt endnu ikke sextell Aar gammel^
havde deu uuge prinds dog allerede et
skjønt og anseeligt Ydre, som indtog de
Tilstedeværende sor ham. Han lignede
sin fader; og saasnart man stk Oie paa
ham, brusede et f oruudriugsudbrud hell
over den store forsamling, og mau sagdes
det var Harald Haarsager, som var staaet
op og bleveu uug igjeu. Meu især var
det Løstet om at gjeugive dem Odelsret,
som gjorde et dybt og glædeligt indtryk;
neppe havde han ndtalt de Ordl ^ieg
lover at gjøre hver Bonde til Odelsmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
