Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
243
met beleiligere, eftersom Troldmændene
sandsynligviis endnn samme Rat vilde
holde deres forsamling. Den sorlod
Væ-relset i Selskab med Storkene, sor at søre
dem til hiin Sal; de gik længe omkring
i en mørk nattg, endelig straalede dem
sra ett halv sorfalden Mnnr et klart Skin
imøde. Da de vare komne didhen raa-
dede iglen dem at forholde fig aldeles
rolige. De kuttde gjennem det Hnl, ved
hvilket de stod, øverfee den hele store Sal.
Den var prydet med Søiler og meget
pragtfuldt indrettet. Mangfoldige farvede
Lamper erstattede Dagens Lys. Midt i
Salen stod et rundt Bord, der var
be-sat med mange ndsøgte og kostbare
Ret-ter. Rnndt omkring Bordet var ett
So-pha, hvorpaa .der sad ^ Mænd. J ett
as disse gjenkjende Storkene hiin
Kræm-mer, dex havde sølgt dem Tryllepnlveret.
Hans Sidemand opsordrede ham til at
sortælle sine nyeste Bedriøter, og han
sor-talte blandt andet øgsaa Kalisens og hans
Vesirs Historie.
Hvad for et Ord har du da opgivet
dem^ spnrgte eu asSelskabet ham. Ret
et svært latinsk Ord, sagde hau; det
hed-der.^ ^ulultø^.
Da Storkene, som stød paa Lur,
hørte dette, vare de næsten nde af stg selv
af nlæde. De løb paa deres lange fød-
der saa hnrtigt nd Slotsruinens Port, at
iglen neppe kunde følge dem. Da de
vare komne ndenfør sagde Kalifen rørt til
iglen l O, dn Redderinde af mit og min
Vens Liv! Tag mig til din nemal, som
evig Tak for hvad du har gjort imød
øs! ^Derpaa vendte han fig mod Ostem
Tre nange bøiede Storkene deres lange
Halse mod Solen, der netop stod øp bag
Bjergene; ^lutub0rl raabte de, øg i
sam-me Rn vare de forvandlede, og i den
høieste nlæde over det nyerhvervede Liv
kastede Herre og Tjener fig leende og græ-
dende i hinandens Arme. Men hvem
be-skriver deres forbauselse, da de saae sig
om! Eu skjøn, hertigen smykket Dame stod
sor dem. Smilende rakte hun Kalisen
Haanden l Kjender De ikke mere Deres
igle ^spnrgte hun; thi den var det.
Ka-lisen var saa henrykt over hendes Skjøn-
hed og Ynde, at han raabte, at det var
hans største Lykke da han blev en Stork.
Alle Tre reiste nu i fælledsskab til
Bagdad. Kalifen fandt i stne Klæder ikke
alene Daasen med Tryllepnlveret men og-
saa stn Pengepung. Han kjøbte dersor i
nærmeste By det Rødvettdige til Reisen,
og saaledes kom de snart tll Bagdads
Porte. Men i Bagdad vakte Kalifens
Ankomst stor forundring. Man havde
foregivet, at han var død, og folket var
derfor høilig glad ved at faae stn elfkede
Herre igjen.
Saa meget heftigere opflammede nn
deres Had mod Bedrageren Misra. De
droge til Palladfet og tog den gamle Trold-
mand og hans Søn tilfange. Den namle
fendte Kalifen til det samme Værelse s
det sorsaldne Slot, som prindsessen havde
beboet som igle, og lod ham øphænge
der. Sønnen derimod, som intet sorstod
as faderes Kunster overlod Kalisen
Val-get om han vilde døe eller snuse Tobak.
Da han troskyldig valgte det Sidste, bød
Storvesiren ham en Priis as Daafett.
En dygtig Priis og Kalifens Trylleord
sorvandlede ham i Oieblikket til en Stork.
Kalifen lod ham indfpærre i et Jernbuur
og opstille i stu Have.
Kalifen Khastd levede længe og for-
nøiet med sin (gemalinde, Prindsessen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>