Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2^6
Billed-Magazin. 187
istand til at føre Hærsksøld mod Kongerne
i Sogn, men hans Hu stod til fred og
forsoning; uagtet hatt paa Thittge var er-
klæret fredløs af dem og hans nodfer
vare blevne inddragne, vilde han dog ei
gjøre dem noget Ondt, men hans Htt stod
ril Ringerige, det vilde han besøge. Alene
drog han op i Landet og kom til Kong
Rings naard, klædt i en stor lodden
Knf-te, med tvettde Stave i Hænderne, som
ett gammel affældig Mand, og, som det
syntes, med en kunstig Skindmaske sor
Ansigtet. Han gav sig nd for
Saltbræn-der, og gik, da det mørknedes, ittd i
Hal-len; han anstillede sg meget træt og svag
øg standsede beskeden nærved Døren, med
Kostens Hætte trukken over Hovedet og
dybt ned i Panden. Jttgeborg gav ktttt
lidet Agt paa den ftetklædte fremmede,
men Ring bemærkede strax hatts levende
Oine og usædvanlige Størrelse, som hatt
ikke havde kunnet skjule, hvor kroget hau
eud gjorde sig, ^ og lød ham spørge^
hvad han hed, hvor han havde været
sid-ste Rat, og hvor han havde stn Slægt.
Kostemanden svareden ^Thjos hedder jeg;
hos tllv var jeg i Rat; men i Anger
blev jeg opsødt^). Kongen skal strax have
anet, at den Rysattkomne var noget gan-
ske Andet, end han gav stg nd sor; men
han lod som han var tilsreds med
Sva-ret og bød ham at komme nærmere.
Man-den traadte da srem yderlig nedbøiet, og
hilsede med mat Stemme; han gav nu deu
Mau seer^ at Svarene paa alle tre Sporgs-
maale vare tvetydiges da Thjos ogsaa har
Betydningen Tyv; lllv er Ravn paa et
Dyr, men ogsaa dengang var et altninde^
ligt Mandsnavtt lllss oa Anger sorudeu
sin almindelige Betydning ogsaa var et
Stedsnavn (^Hardanger, Cidanger^
o. s. v. have endnu Ordet som Cndelse).
nærmere Oplysning, at man havde kaldt
ham frid-thjos (fredtyv), medens han
drev Sørøveri, Herthjos (Hærtyv), da
han gjorde Elskerinderne bedrøvede, n
eirt-hjos (Spydtyv), naar han brugte stue
Kastespyd, E i t h j o s (Otyv) uaar hau
plyttdrede Oer øg ttdskjær ø. s. v.; meu
uu, tilsølede hatt, havde hatt et^ Tidlang søm
nødlidende Mand saret øm med Saltkar-
le. Kongen blev snart indtagen as
njæ-stens kløgtige Tale, og bestyrket i sin for-
modning, at det muligens var deu
vide-berømte frithjos selv, som besøgte ham;
han bød ham det sor eudog, til
Drounin-gens støre Missørnøielse, at assøre sig sin
Kappe øg sætte stg ved hans Side.
frit-hjos viste stg da i ett mørkeblaa Klædning,
med tykt, rigt udsiret Sølvbelte øm Li-
vet med ett derved hængende svær
Pen-gepnng. Om Armen bar han den be-
kjendte Ring; ett Skindhue har han paa
Hovedet og et Sværd ved Siden.
Drøn-ningen blev rød som Blod ved Synet as
Ringen og maa vel have gjættet
Sammen-hættgen; thi hnn blev endnu mere ordknap
ettd sør imod ham, medens derimod Kong
Ring, som agtede Helteu, lod søm øm
hau stet ikke sorstod Roget as det Hele,
meu gattske srimodig gjorde sitte
Bemærk-uittger over hans udmærkede Held i
Salt-kogeriet, der havde kuuuet briuge ham
stige Kostbarheder; frithjos søgte at slippe
ud as Kuibelt ved at udgive dem sor stt
Arvegods, og Kongen lod ham slippe. Der
blev givet ham ett smuk Kappe som
æres-tegn, søreud hau satte stg t Høisædet.
Hvo gjeusmder ikke i deuue æresskjenk
Spor as vor østerlandske Oprindelse^ end-
nu hædre jo Storsultaner og slere
asta-tiske fyrster fremmede med Kastaner.
æret as Kongen levede nn frithjos
Vinteren øver ved ^ans Høs. Engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
