Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
255
havde han god Leilighed til at vise sin
Styrke, da Jsen brast nnder den konge-
lige Slæde paa ett njestebudsreise øver
ett Sø.
Over Jsen det gaaer som ett Kastevind,
Ci agtes paa Dronningens blege Kind.
Men staalskoed Gjæst staaer ei heller srih
han farer forbi dem saa tit han vil.
Han flaaer mangen Rune i Jsetts f avm
skjøn Jngeborg kjører over sit Ravn.
Da storme de frem Paa Banen glat,
Men Rana, den falske, opvaagned brat.
Hnn stødte et Httl i stt Solvertag,
Og Hest øg Slæde sank ned med Brag.
Og blegere end blev Jttgeborgs Kind,
Da kommer den Gjæst som en Hvirvelvind.
Han borede Staalsko i Jsen fast,
og greb saa Gangerens Man med Hast.
Da svinger han let med et eneste Hop
baade Hest og Slæde paa Jsen op.
Dette Kraststykke vandt ham
fuld-kommen Kongens Yndest, øg øverbeviste
ham ganske øm, at han virkelig havde
frithjos til Gjæst. Han gjorde ham søre-
løbigen den Kompliment n ^Det var et
godt Tag, selve frithjos hiin f rækne vil-
de ikke have gjørt det bedre, øm han
hav-de været her; saadanne kan man kalde
srækne følgesvende,^ ^ høad mere var,
Køngen fattede ettdøg en Plan til hans
Lykke, søm vistnok maatte overstige de
dristigste førmødninger. Dog satte han
ham sørst paa Prøve.
Vaaren var kommen, og Hosset gjor-
de en Lysttøur ud i Skoven.
Se, der kommer Jagtens Dronning ! Arme
frithjos se ei did!
Som en Stjertte paa ett Vaarsky sidder hun
Paa Ganger hvid.
Halv en freja, halv en Rota, skjønnere end
begge to,
Vajende om Purpurhatten lysblaa fjædre
let stg snoe.
Se ei i de Oines Himmel, se ei paa de Lok-
kers Gttld !
Vogt dig, Midjen er saa smætker, vogt dig,
Barmen ersaasttld!
Se ei paa de Roser, Liljer skiftende paa
hen-^ des Kind,
Lyt ei til delt kjære Stemme, tonende som
Vaarens Vind.
Kongen rider noget asstdes med
fri-thjof, og fnart skilles de ganske sra
føl-get; Ring anstiller sig træt øg søvnig;
han vil lægge sig til at søve i Skoven.
frithjos er alene med ham; heftig gjærer
Tanken om hans ttlykke t Sjælen; han
troer fig ikke selv og raader Kongen
til heller strax at ride hjem; men denne
lægger stg virkelig og lader som han so-
ver ind. Der ligger den Gamle, ligesom
bydende stg selv til Osser, ved et let
Hng kan frithjos rydde Alt, hvad der
staaer imellem ham og hatts Længsters
Maal asveien; han drager Sværdet ud
as Skeden, ^ men seirer over
fristel-sen og kaster det langt bort. Strax
der-paa vaagnex natnxligviis^ Kongen; thi
frithjos har bestaaet Prøven. Ru sagde
hatt ham, at hau allerede havde kjendt
ham den sørste Dag, og at han vilde vise
ham en stor Hæder. frithjos derimod
havde besluttet at reise; Jttgeborg øg Alle
vidste hvo han var; han hverken kuttde
eller vilde blive længer; hans folk
ven-tede ham; han selv knnde blot nære og
sorøge stn Smerte ved dagligett at see
Jngebørg ved en Andens Arne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
