Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2^6
Billed-Magazin. 187
sinde den. Man se, hvorledes det førbanfes
i det første Oieblik ved Moderens foran-
drede idseende, men nn igjen i al Ro
gjør stne muntre Spring, fordi den hører
den velbekjendte Stemme og kjender hende
paa Lugten, øg har man seet dette, maa
man døg indrømme at det er i Besiddelse
as al den Klogskab, som dets store
Svag-hed øg dets til Vane blevne Afhængighed
af Menneskene knnde levne det.
Man har paastaaet, at faaret var
modtageligt sør Rydelsen as Mnstk; at
det tager mere Ræring til stg, trives
be-dre øg bliver federe i kørtere Tid, naar
det hører Tonerne af den søde Hyrdestøite.
Cargani, en smagsuld Mustker, fortæller
før at bevise Tonernes Almagt følgende
Historie, hvortil han var Oienvidne.
^J min ingdoms førtæller han,
^gik jeg engang med et mnntert Selskab
paa Mønte-Lario, før at søge frisk Luft
øg Kjøling. Ved Middagstider køm vi
til en Hyrdes Hytte, hvor der græsfede
en stor Hjord. En af øs blæste fløite
øg havde altid stt Jnskrument med sig.
Spøgende satte han stg paa en Stamme
øg sagden jeg vil spille Coridøn øg
Me-nalkas, lad see om Virgils faar bekymre
stg om mig. Som sagt, saa gjort; han
satte sig til at blæse, og f aarene og
Gjeder-ne, der sør knn havde strakt Hovederne ud
mod Græsset, hørte neppe den sørste To-
ne, førend de alle med een Gang rettede
Hovederne i Veiret, øg vendte fig mod
den Kant, hvorfra Tonen kom. Et Oie-
blik efter omringede de den Blæsende og
stode ubevægelige for at høre paa ham.
Han holdt op; de bleve dog staaende.
Hyrden drev de nærmeste bort med stn
Stav, og de adløde; men neppe begyndte
min Ven at blæse paa Ry^ førend hans
uskyldige Tilhørere vendte tilbage øg øm-
ringede ham søm førske Gang. Hyrden
blev ntaalmodig ; han hævede igjen stn
Krnmstav, snart mod en, snart mod en
anden, men ligesaagodt knude han slaaet
paa et Stykke Træ. Vi bleve aldeles
sorbansede; Orphens’s Historie er ikke
nogen fabel! raabte vi alle paa een Gang;
her have vi den sor os! Hyrden blev gan-
ske vred; han sløitede, han slog, han
ka-stede ester de stakkels Knnstelskere med
Stene; de Trnsne løb et Stykke, men de
øvrige bleve staaende; tilsidst maatte den
dnmme Grobian bede vor Amphion om
at holde op med sine Trylletoner, og nu
gik faareue slu Vei; meu saasuart vor
Ven satte fløiten til Læberne, og
udaau-dede en Tone, vendte de sig og bleve staa-
endeS Dette Exempel bevisex vel
imid-lertid neppe hvad Cargani vil ndlede der-
as; thi man maa vel antage Rysgjerrig-
hed som den sornemste Grund; der er vel
neppe andet end de sremmede Toner, der
bevægede Dyrene til at nærme stg øg
blive staaende.
Reppe er noget as de øvrige
Hnns-dyr as ett saa udstrakt maugsøldig Rytte
sor Meuneskene, som faaret. Kjødet
baade as de Gamle og Lammene give en
meget velsmagende Spise. Paa mange
Steder melker faaret, sra den Tid Lam-
mene have ophørt at patte, til hen i
Ok-tober; det giver knn lidet men sed Melk^
Talgen bruges til Lys, Tarmeue til
Stren-ge, Hornene, Kloverne, Benene og de
ringere Stykker as Hudeu til at koge Lim
as. Skindet tilberedes deels med ilden
paa til grovt Peltsværk, deels uden
il-den til Handsker o. dsl. Men den stør-
ste fordeel har man as ilden. Med f
aa-reklipningen sorbinder man paa flere Ste-
der Dans og Lystighed^ og den var hos
Jøderne en egen fest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
