Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
i Farvandet. Det var nemlig Eriks
Søn-tter, som nn med ett større Magt, end
nogensinde, vilde byde
Normanttakonttin-gen Spidsen.
^Hvad skulle vi itu gjøres sagde
kongen, ^gaae ombord paa vore Skibe
og søge længer mod Nord sor at samle
flere Folk^ Eller skulle vi gaae de
over-legue Fieuder imøde^ ^ Alle taug og
saae paa hiuattdett. Da tog Eiviud
at-ter Ordet og opmuntrede til Slag.
^Det er ogsaa min Mening,^ sva-
rede kongen, ^men jeg vilde dog høre
de Andres.^ ^ Alle vare vel tilmode
og snlgte kongens Erempel, der i Hast
rustede sig. De opstillede sig nu i Slag-
orden paa Strandbredden, og kongens
muntre og mandige Aasyn ndbredte Mod
^g Fyrighet i den hele Hær.
Eriks Sønner med Harald, siden
kaldet Graafeld, i Spidfen, gjorde nu
Laudgaug og opstillede fig i Antal ser
mod Een ligeoverfor Hakons Hær.
Stri-den begyndte med Hidsighed først med
kastespyd, siden med Sværdene. kongen
var let at kjende paa sin gyldne Hjelm;
og da Eivind saae, at det hele Angreb
stilledes imod ham, kastede han en Hætte
over hans Hjelm. Da raabte Eivind
S kre ja, Dronning Gnttnilds Broder:
^Hvor blev itu Guldhjelmen af^ sø-
ger Nordmændenes konge at skjule sig,
eller har han taget Flugten ^
^Holdt kun lige srem, Eivind, som
dtt har begyndt,^ raabte Hakon, ,,og du
skal finde Nordmændenes konge. ^ Han
kastede Skjoldet paa stn Ryg, greb Svær-
det med begge Hænder, og sagde til
Hel-ten Thorolf hiin Stærke, fom vilde stille
fig soran ham:
^Mig har han udfordret; mig skal
han finde. ^ Eivind Skreja huggede til
kongen ; men Thorolf afværgede Hugget
ved at kaste fit Skjold imellem. Da fæl-
dede Hakou sin Fieude med et Hug, som
gik igjennem Hjelm og Hoved. Thorolf
slog imidlertid Gunnilds auden Broder,
Als A s km att d til Jorden, og nu
flyg-tede deu hele fieudtlige Hær, og ilede
ombord paa Skibene. Men idet Hakon
ordnede fine Tropper for at fætte efter
den flygtende Fiende, traf ett piil fra
deu fiendtlige krigshær ham i Armen,
saa at han segnede til Eivind Skaldaspil-
ders Bryst. Hakon gik nn ombord paa
sin Snekke og lod Saaret forbinde; men
Blodet vilde ikke stilles. Da han naaede
til Hakonshelle, faae hans Venner^ at
Dødett fpillede ham paa Læberne, og satte
ham iland. Han kaldte sine bedste Mænd
til sig, og erklærede, at der sknlde gaae
Bud til Eriks Sønner med den Hilsen,
at han overlod dem Norges Throtte, men
bad dem, at hans Slægt og Venner
maat-te have deres ondest.
^Lad kun Bndet afgaae strar,^
ved-blev han; ,,thi om et længere Liv gives
mig, vil jeg dog drage herfra til de
krist-ne Lande for der at gjøre Bod for mine
Synder; men døer jeg her, faa begraver
mig kttn, som Eder bedst synes. Jeg
har levet som en Hedning; som ett
Hed-ning bør jeg dersor begraves.^
kort ester døde Ha kon den G ode
paa den samme Helle, hvorpaa han var
sødt til Verden. Det hele Folk sørgede
over ham, og Venner og Fiender
erkjend-te, at Norge aldrig mere fik en faa liv-
falig konge.
Hans Liig blev ført op til Seim i
Nordhordlehn, og han lagdes i fuld
Rust-tting i en mægtig Høi. Eivind befang
hans Død i et skjønt kvad, kaldet
Hakønar Maal; men det bedste og^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
