Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
nsorgjængeligste Minde har han sat
fig sel^
Hansen.
^ernarutlysestagen.
n gammel, ærværdig Dervisch, ved
Navn Abnnadar, blev syg i Huset hos en
fattig Euke, som boede i en af Bassoras
Forstæder. Enken beholdt ham bos sig
og pleiede ham paa det Bedste, indtil han
igjen var fuldkommen helbredet. ^ørt af
den Godhed og Omhyggelighed, hvormed
hun havde taget fig af ham, og inderlig
taknemmelig fagde han til hende ved Af^
skeden: ^Jeg seer vel, at du har iiok til
din Underholdning, men ikke nøk sov
til-lige at kunne ernære din eueste Søn Abs
dalla. Dersom dn vil anbetroe ham til
min Omsorg, s^a vil jeg gjøre mig Umag
for at gjengjælde ham det, som jeg er dig
skyldig.^
Den gode Kone modtog dette Tilbnd
med stor Fornøielse. Abunadar reiste
der-sor bort tilligemed det unge Menneske,
efterat han hgvde aabenbaret Moderen,
at han vildo gjøre eu Reise, som vilde
medtage et par Aar.
Under deres Vandring gjennem fors
skjellige Lande, sørgede han for, at det
unge Menneske havde tilstrækkeligt at leve
af. Han gav h^m tillige fortræffelige
Lærdomme og søgte at danne saavel hans
Hjerte som hans Forsts kørt^ h^n drog
den samme Omsorg s^r h^ søm vm ban
sknlde have været hans eaen Søn. Ab-
dalla yttrede vel tusinde Gange, hvor stor
Tak han var ham sk^di^ h^s
Umag; men den gamle Mand svarede
be-standig: ^Min Søn! k^ i Gjerning og
tkke i Ord beviser man sin Taknemmelighed^
ti ^tar^. ^e .^este.
Ett Dag kom de til en afsides liggen-
de Egn, hvor de ruudt om saae sig
om-givne as høie Bjerge og overhængende
Klipper. Dervischen stod stille og sagde
til Abdalla: ^Min Søn! her er Maalet
sor vor Reise. Viis mig nu din Troskab
og din Lydighed.^ Abnnadar antændte
derpaa en liden Jld, kastede nogle Røgel-
sekorn derpaa og fremmnmlede derunder
en Art Bøn. Paa engang aabnede
Jor-den fig, og de saae en rummelig Hule,
til hvis Bund en Marmortrappe førte.
^Velan!^ sagde Dervischen til ham, ^stig
ned i denne Hule, min kjære Abdalla !
Betænk, at det beroer alene paa dig at
gjøre mig en vigtig Tjeneste; dette er maa-
ske den eneste Leilighed, som du
nogen-sinde vil have til at overbevise mig om
din Taknemmelighed. Vær standhaftig, og
lad dig ilke blænde af de Skatte, som dn
vil faae at fee dernede, men tænk blot
vaa at tage en Jernlysestage med tolv
Arme, som hænger nær ved Døren til et
aabent Kabinet, og brinae mig den. Dette
er nødvendigt til min Lykke; hent mig
den ufortøvet herop, min Søn
Abdalla steg hurtigt og behjertet ned
i Hulen. Meu saasnart han saa de store
Hobe as Giild og Edelstene, der laae i
^ de klart oplyste Gemakker, begyndte han
at sylde sine Lommer. Han sorglemte,
hvad Dervischen saa alvorligt havde
for-manet ham til, og beklagede kun, at han
ikke kunde tage 2llt med fig. Medens
han var befæstiget med at proppe sine
Lommer fnlde, saa liikkede Hnlens Aab-
ning sig med en ditndrende Larm, og Lam-
perne stnkkedes lidt efter lidt, den ene ef-
ter den anden. Skroek og Forbauselse
greb ham ved denne srygtelige Hændelse;
imidlertid besad han dog endnu
Aandsnær-værelse nok til at at tage Jernlysestagen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
