Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^ Billed-Magazin.
Abnttadar befalede derpaa en Slave
at hente Vorlys, og saasnart de igjen
vare alene, satte hait dem i de tolv Arme
af Lysestagen og antændte dem. Strax
kom ^ Dervischer tilsyne og begyndte
deres sædvanlige Dans. Esterat de havde
dreiet sig i Ring en Stiind, gav Abnnas
dar hver af dem et Slag af en Stok, og
øieblikkelig forvandlede de sig til Hobe
af Guld og Diamanter.. ^Saaledes,^
fagde Abnnadar, ^gjør man Brug af
den fornnderlige Lysestage. Men overalt
ønsker jeg blot af den Grnnd saameget at
besidde den, sordi jeg vil opbevare den i
mit Kabinet som et Værk af en Viis,
som jeg høiligen ærer. For at overbevise
dig derom vil jeg give dig Nøglen til mit
Skatkammer. Aabne det, see dig om ders
inde, og døm da, om jeg ikke er rig nok
til at kunne nndvære Lysestagen. Abdalla
adlød. Han gik igjennem ^ rnmmelige
Hvælvinger, hvor umaadelige Rigdomme
laae ophobede, og som han saa paa med
begjærlige Blikke. Men strar sortrød han
bitterlig, at han havde leveret Lysestagen
fra sig udeit at kjende dens Brug. Abus
nadar anstillede sig som om han Jntet mær-
kede hertil. Meget mere behandlede han
det unge Menneske med Kjærlighed og
Venlighed, og beværtede ham paa det
Bedste.
Da deu Dag kom, som Abdalla hav-
de bestemt til sin Asreise, talede
Dervi-fchen faaledes til ham: ^Min Søn, jeg
tænker, at dn nn maa være helbredet for den
fkj^endigste af alle Laster:
Utaknemmelig-hed. Jeg er dig Forbindtlighed skyldig
for at dn har foretaget en saa lang Reise
sor at overbringe mig det, som jeg saa
meget ønskede at erholde. Dersor
skjæii-ker jeg dig en af mine Heste, f.^r at dn
paa den kan ride tilbage, og giver dig en
Slave med, fom skal føre to Kameler med
til dit Hjem, begge belæsfede med Gnld
og ædelstene, fom dn felv skal opsøge dig
i ^ mine Hvælvinger.^
Abdalla takkede i de fy igste Udtryk
og svoer paa, at han aldrig igjen vilde
gjøre sig skyldig i Utaknemmelighed og
Ulydighed mod sin store Velgjører. Men
hans til Gjerrighed tilbøielige Hjerte lod
ham ikke sorglemme Lysestagen. ^Jeg
har,^ tænkte han, ^saa længe havt den i
min Magt. Aldrig var den kommen i
Abnnadars Bestddelse, dersom det ikke var
skeet ved mig. Hvilken Fare udsatte jeg
mig ikke sor i Hulen! Hvorfor har hau
iiit denne største af alle Skatte^ derfor,
fordi jeg har været faa tro, eller meget
mere faa taabelig at give ham den. Han
alene drager nu Fordelen af al den Fare,
fom jeg iidstod paa en faa lang Reise.
Øg hvad giver han mig derfor^ To ttsle
Kameler, belæssede med Gnld og ^Edel-
stene, da dog Lysestagen i et Øieblik
kuu-de sorskasfe mig mere end det tidobbelte.
Abnnadar er den Utaknemmelige, som jeg
efter hans Mening skal være. Hvilken
Uret gjør jeg ham derfor, derfom jeg ta-
ger Lysestagen fra hain^ Sikkert ingen;
thi han er nden den allerede rig nok.^
Denne Øverbeviisning bestemte ham til
om mnligt at bemægtige sig Lysestagen,
hvilket heller ikke var vanskeligt.
Abnna-dar havde jo betroet ham Nøglerne til
sine Hvælvinger, og han vidste hvor
Ly-festagen stod. Abdalla tog den altsaa bort
og skjnlte den nede paa Bttndeii af en
af de Sække, som han syldte med Gnld
og kostelige Stene. Derpaa belæssede
han sine Kameler, gav den høimodige
Abu-nadar Nøglerne tilbage og reiste strar
derpaa afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
