Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
de sor Uro intet Øie lukked De
smaa-snakkede længe om denne forttuderlige
Be-givenhed, og Abdalla kom endelig til at
tænke paa, hvad der vel vilde blive
Føl-gen, om han satte et Lys i hver af de
tolv Arme. Dette skeede den næste
Af-ten. Strar sprang ^ Dervischer frem,
der paa samme Maade dreiede sig ett
Ti-mes Tid omkring Lysestagen og derpaa
forsvandt, efterat enhver af dem havde
tilkastet den sin Asper. De antændte den
samme Nat endntt engang rolv nye Lys;
men Dervischerne kom ikke tilsyne, og
gjen-tagne Forsøg overbeviste detn om, at den
forunderlige Lysestage kun yttrede stn Kraft
een Gang i ^ Timer. De maadelige
Summer, fom Dervifcherne gave dem, fors
skasfede dem et nødtørftigt Udkomme og
de vilde have været meget tilfredse med
en saadan Jndtægt, som de knude have
uden Møie, ders^n ikke Tanken om den
forsvundne Skar havde gjort dem
mis-sornøiede. ^Med tolv Asper om Dagen
er man dog kun en fattig Djævel, sagde
Abdalla sukkende; hvad er det mod de kon^
gelige Skatte, som jeg bragte med mig
ud as Hulen ^ Han pønsede hid og did
paa, hvorledes hau »el skulde kunne for.
bedre sin Tilstaud og^ om muligt, erholde
det Tabte tilbage. J denne Hensigt
beskuttede han sig eudelig ril at opsøge
den gamle Dervisch, give ham Lysestagen
tilbage, og derpaa vente pa^ om denne
maaske vilde særte ham i Besiddelse igjen
af den forfvundne Sk^t.
Den næste Dag forlod han sin Mo^
der og begav sig ^ Veien til
Magre-bi, Dervifchens Opholdssted. Hver Af^
ten gjentog han det samme Experiment
med Lyfestagen for ^t kunne leve
under-veis uden at have nødig gt anraabe
barm-hjertige Menneskers Medlidenhed. Ved
hans Ankomst til Magrebi var hans første
Bestræbelse at faae Underretning om, i
hvilket Kloster eller Httns Abunadar boe-
de. Denne var faa bekjendt, at ethvert
Barn kunde vise ham, hvor han boede.
Han gik strar derhen og fandt 5s)
Dør-vogtere, fom bevogtede Indgangen til
Hn-set. palladset vrimlede af Slaver og Be-
tjente, kort, en Fyrstes Hof ktinde ikke
være prægtigere. Abdalla studsede meget
og knude ikke bestiitte sig til at gaae vi-
dere. ^Ganske sikkert,^ tænkte han, ^have
Folkene, som jeg spurgte, ikke sorstaaet
mig, eller de have villet have mig til
Bed-ste, da de have viist mig herhen. Dette
er ingen Dervisches Hnus; det er en Kon^
ges pallads.^ ^ Jmedens han saaledes
forlegen stod der, kom en Mand hen til
ham og sagde : ^Velkommen Abdalla !
Abu-nadar, min Herre, har allerede i nogen
Tid ventet din Ankomst.^ Derpaa sørte
han ham ind i et prægtigt Kammer, hvori
Dervischen sad paa en med Guld brode-
ret Sofa. Abdalla, bleudet af Glandfeit
om ham, vilde kaste sig for hans Fødder.
Men Abnnadar forhindrede det. Nu
be-gyiidte Abdalla at tale om sin Troskab og
Taknemmelighed og gjøre fig det til en
Fortjeneste, at han havde soretaget en saa
lang Reise, sor at bringe ham Lysestagen.
Men Dervischen asbrød ham: ^Dn er et
ntaknemmeligt Menneske!^ sagde han.
^Tænker dn maaske at bedrage mig ^ Jeg
kjender alle dine Tanker, og er overbeviist
om, at du, dersom du ganske havde kjendt
denne Lysestages Egenskaber, aldrig vilde
have bragt den tilbage.^ ^Jeg kjender
den meget gddt,^ svarede Abdalla, ^og
jnst dersor ^^ ^Intet ^eed du^
af-brød atter Dervisch en ham ; ^men du skal
suart lære den at kjende.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
