Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-M
Hau rakte hende Papiret, og ikke
mindre sorundret udbrød hun ^ Gode
Gud, Washington! ^
Recepten var en Gjældssorskrivning
sra præsidenten paa en ikke ganske
ube-tydelig aarlig pensiott.
Jmedens dette soregik, traadte
Læ-gen, efter hvem der havde været Bud,
ind i Værelset. Han fik snart at vide,
hvad der var hændt, og ønskede den Syge
til Lykke med, at der allerede havde
væ-ret eu saa erfareu Læge hos heude,
fø-rend han kom. Overraskelsen og Tanken
om, at hun for Fremtiden ikke vilde have
flere Næringssorger, bidrog snart til den
Syges hurtige Helbredelse.
^ostbrodrene.
i^En nordi^ Foriætiing.)
^horgeir og og Thormod vare tvende
tapre, men nstyrlige ynglinge sra den
nordlige Deel ^f Jsland, som uagtet deu
indførte Kristendom hgvdo tilsvoret hins
anden paa gammel Viis Fostbroderskab,
og at skulle hævne hinandens Død. De
havde nemlig skaaret tvende lgnge
Strim-ler af Grønsvær, fastgjort Enderne i Jors
den, men sggl^des løstet Grønsværen, at
de sværgende knnde gaae derunder. De
udmærkede sig ^ed Styrke og Vaabens
dygtighed, men sormedelst deres Voldsoms
hed bleve de forjagede af deres Fødeegn,
Isefjorden, og ^en Tid derefter blev
Thorgeir erklæret fredløs. Thormod vils
de ledsage ham i h^ Landflygtighed.
Da de rede til Skibet, siger
Thor-geir til Thormod: ^Gives der vel tvende
Fostbrødre, vore Jævninge i Krast og
agazin.
Stridbarhed ^ Thormod svarede: ^De
kunde vel sindes, hvis man ledte længe. ^
,,Jngensteds findes de,^ sagde Thorgeir,
^men hvo as os troer Dn vilde vinde,
hvis vi prøvede Styrke ^ ^ ^Det veed
jeg ikke,^ var Thormods Svar, ^men saa
meget veed jeg, at denne Udfordring
hæ-ver vort Fællesskab.^
De adskiltes derpaa, og Thormod
drog hjem til stn Fader og kvad et Vers
over Skilsmissen.
Som Thorgeir red, ærgerlig ever at
være bleven forladt, fik han Øie paa en
Mand, som han raabte paa; da denne sor-
medelst Vinden ikke hørte hans gjentagne
Raab, red Thorgeir hen og gjennemstak
ham med sit Spyd, og endnn et Par
an-dre Mord begik han sør han seilede sra
Landet. Siden tumlede han sig om i
Jr-land, England, Danmark og Norge, hvor
han blev Hirdmand hos Ølaf den Hel-
lige, paa hvis Befaling han reiste til
Js-land for at hævne Kongen paa en Mand,
der havde saaret en as Kongens Folk. Fra
Jsland seiler han til Ørkenøerne og
hjæl-per Ragnvald Jarl mod Vikinger. Efter
et kort Øphold hos Kong Ølaf, vender
han igjen mod dennes Raad tilbage til
Jsland, hvor han kommer i Strid med
ett hvis Gant, som han dræber, men
ned-lægges ved dennes Frænde Thorarin Øfsi
samt Grønlænderen Thorgrim. Thorgeirs
Mod var bekjendt over hele Øen. Thor-
gils Areson havde sagt paa Thinget: ,,Gret-
ter Stærke er ræd i Mørket, Thormod er
ræd for Gnd, Thorgeir kan ikke ræddes
for noget. ^ Hans Drabsmænd vilde
der-for af Nysgjerrighed see hans Hjerte, de
toge det nd, og sandt at det var meget
lidet. Sagaskriveren bemærker, at nogle
ansee det sor sandt, at den modige Mands
Hjerte er mindre end den Frygtsommes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
