Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
Alle styrte hen til Kilden, der oøholder
et Liv, som de just vare i Fare for at
tabe og for denne Redning have de kun
Dromedaren at takke.
. ^delt ^ind i nlykke og ^ykke.
^ Loitdoii levede engang ett Enke efter
eii retskaffen Maud, som ved sin Død
hav-de esterladt hende, tilligemed to Døttre
og eu Søn i den største Armod. Medeiis
han levede, beklædte haii et Embede, som
vistnok til Nød sødte ham og hans
Fa-milie, men hvorved han dog ikke kiinde
lægge Noget oø; tvertimod havde haii,
sormedelst flere Ulykkestilfælde, der
til-stødte ham, maattet tilsætre endog den
lille Formne, som hans Kone havde bragt
ham i Medgivt. En rig, tuen
haardhjer-tet Broder, som var dette endnn mere
ved en stolt og iisølsom Kones Skyld, som
havde bragt ham store Rigdomme, havde
med en nbetydelig Understøttelse kunnet
redde hende af Ulykken; men han
tilluk-kede siu Dør og sit Hjerte for hende, og
hun turde ikke engang ved Breve, endnn
mindre selv nærme ng til ham, dersom
hnn ikke vilde udsætte fig for de
ubilkig-ste Bebreidelser og dett haardeste
Behand-ling, ndeii alligevel at erholde den mindste
Understøttelse. Til Lykke havde hnn
oø-draget sine Børn til Flid vg
Retskasfen-hed. Hnn øg hendes to Døttre arbeidede
derfor Dag og Nat med Naalen for
Ga-lanterihandlere, og ernærede sig øaa en
ærlig Maade, høorvel uuder Hunger og
Sorg.
En Morgen kom en Mand, omtrent
Aar gammel, siet, men dog reenlig
klædt til hendes Dør og forlangte at tale
med hende. Hun lod ham træde ind i
hendes lille, mørke Stue, og søurgte ham
derøaa om hans trinde. Han sagde, at
hiin vel neøøe knnde kjende ham, men
søurgte dernæst, om hun ikke knnde erin-
dre sig en Slægtning ved Navn w er ner,
der sor ^ Aar stden var gaaet til Vest-
indien. Hnn bekræstede dette. ^Nn,^
vedblev han, ^De seer denne Ulykkelige
sor Dem. Deres Fader var min Moders
eneste Broder. paa min Tilbagereise
her-til, mistede jeg det Lidet, som jeg i ^
Aar møisommeligt havde erhvervet mig,
men som havde været tilstrækkeligt til at
knnne leve øaa en anstændig Maade.
Ski-bet, hvorpaa jeg var, faldt i ^n fransk
Kaøers Hænder, som sratog mig Alt
nnd-tagen Klæderne, satte mig i Land øaa den
søanske Kyst, hvorsra jeg har betlet mig
hid i det Haab at saae nogen Hjelø hos
mine herværende Slægtninge.^ Enken, som
erindrede, at hnn i sin Barndom oste
hav-de hørt hans Navn og Historie, og
desn-den i hans Ansigt sandt megen Lighed
med sin asdøde Fader, tvivlede intet
Øie-blik om Sandheden as hans Historie.
^Men,^ søiede hun til, ^saameget jeg end
glæder mig ved at see Dem igjen,
smer-ter det mig dog i mit Jnderste at vide
Dem i saa sørgelige Omstændigheder, nden
at have Formue til saa krastigeu at staae
Dem bi, som jeg knnde ønske.
Jmidler-tid maa De søise Frokost hos mig.^ Huu
lod strar eu af sitte Døttre lave Kasse og
hente Tvebakker. Imidlertid sønrgte hun
ham, hvorledes han havde saaet hende
oø-søurgt i denne usle Krog, hvor hun
le-vede ubekjendt for Verden.
Han fortalte hende, at han havde
oøsøgt hendes Broder, hvis Navn var
noksom bekjendt, øaa Grnnd as hans
Rig-dom og den Stads, han sørte. Huu søurg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
