Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
re, om han havde seet ham. ^O ja,^
svarede han; ^jeg har kun været her to
Dage, men jeg har baade seet og hørt
ham. Først ester megen Umag blev jeg
ham sorestillet, og det var maaskee ilke
lykkets mig, dersom jeg havde meldt mig
som en Trængende. Han sad i en
Læ-nestol, havde en Koø Chokolade, hvoraf
han drak, i Haanden, og hans Kone sad
ved hans Side. Hun madede just en Abe,
som sad paa heiides Skiilder. Man bød
mig ikke ar sidde ned. Han maatte siks
kerligen erindre mir Navu og min per-
son, thi han har engang kjendt mig.
Jmid-lertid anstillede han sig nvidende, og sagde,
at han ikke gjorde mig den Rer, e^t være
hans Fætter, stridig, men blot ønskede at
høre mine Besalinger. Befale kan den
Fattige ikke, svarede jeg; han tør blot
bede. Jeg sortalte ham derpaa min
Ulyk-ke, saaledes som jeg nylig hgr sortglt Dem.
Efterat han fnld af Utaalmodighed havde
hørt øaa mig, sørang haii oø, rev med
Hestighed Stolen bort^ hvorpaa jeg as
Mathed havde lænet min Arm, og raabte
til sin Kone: En listig Bedrager! Saadan
ett Tigger har den Forvovenhed gt ndm
give sig sor min Slægtning ^ Øieblikkeligt
ud af mit Hnns, hvis J ikke vil, at jeg
skal lade min Tjener kaste Jer nd ! ^
Jeg svarede: Jeg ønsker intet videre af
Dem, end en liden Anbefaling. Jeg er
sra Ungdommen gs vgnt til Forretninger,
skriver en god Haande og korstager Bøgm
holderi og glle levende Sprog. Deres
Anseelse er sgg st^ jeg derved let vil
knnne anbringes hv^ en Kjøbmand; men
imidlertid døer jeg gf Hunger. Jeg er
her ganske fremmed, endskjøndt jeg er i
mit Fødeland. ^ Hgu gjorde en Bevæs
gelse, som om han vilde gribe i stn Loms
me, men nu begyndte h^s Kcne at sare
løs mod mig, og viste mig ud som ett
Døgenicht, og han stemte i med, tiden at
lade Haanden ndsøre dens veldædige
Be-vægelse. Jeg sagde ham endelig, at jeg
ikke sorlangte det Mindste af ham, om
han endog vilde give mig Noget, men
ud-bad mig bl^t at faae vide, hvor hans
Sø-ster boede, thi jeg havde hørt at hun
end-tin var i Live. ærgerlig gav han mig
det Svar, at jeg hos hende vilde kiinite
hente en skjøn Trøst; han vidste godt i
hvilken Krog hnn boede; hnn havde imod
hans Villie ægtet en liderlig Mand, der
ikke esterlod heiide andet end Børn og
Elendighed, og at hnn derved havde gjort
fig nværdig til hans Velgjerninger;
saa-ledes knnde vi gaae og betle sammen. Hans
Kone var endelig saa naadig, at sige mig
hendes Navn og hvor hun sorhen havde
boet, og saa har jeg endelig med megen
Møie saaet Dem opspurgt. Jeg frygter
imidlertid, min gode Eonstne, at den
sid-ste Efterretning med Henfyn til Deres
Fattigdom, ikke er ganske ugrundet.
Me-dens han sagde dette, betragtede han
hen-des yderst tarvelige Møbler og drak
der-paa Resten af Kasseen, der imidlertid var
bleven kold.
Den stakkels Enke tilstod, at han
havde sagt Sandheden, men at hnn var
sattig uden hendes eller hendes asdøde
Mands Brøde. ^Vi ere imidlertid
Gud-skelov ikke saa sattige,^ vedblev hun, ^at
jeg jo ved min Sparsomhed har en
Smu-le tilovers. Vil De leie Dem et lidet
Værelse i Nabolaget og saalænge tage til
Takke hos mig og mine Børn, til De kan
saae Deres Sager bragt i Ørden, skal
De være mig velkommen, og jeg vil
for-søge at knnne betale det Første sor Dem.
Maaskee er De Noget skyldig paa det
Sted, hvor De i de to sorløbne Nætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
