Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Magazin.
3^
med alt Tilhørende. Han gaø hende øaa
eengang saa meget, at hun den ene Gang
efter deu anden bad ham atsætte
Grænd-ser for siu ædelmodighed, esterdi huu
al-tid havde soretrukket og sremdeles vilde
soretrække en lykkelig og ubemærket
Stil-hed sor Rigdom. Meu han kaldte det
kun Smaating mod det, han endnu vilde
gjøre for hende, og øaastod, blot for at
ydmyge hendes Broder og vise ham, hvad
sor en Lykke han havde sorskjertset ved
sin Haardhed, at hnn idetmindste i nogen
Tid maatte rette sig efter hans Villie i
dette Stykke og vise stg offentlig med al
mulig pragt. Da desudeii det Huus, som
haii havde soræret hende, laa ligeoverfor
hendes Broders, saa kau man let
sore-stille sig, hvilken ^Ergrelse dette maa have
været sor hans misundelige og gjerrige
Sjel og sor hans endnu mere umenneske
lige Kone. Jmidlertid nndgik Euken, saa
meget som det, udeu at sornærme Fæt
teren, lod sig gjøre, Alt l^vad der kunde
sormere Fiendskabet, og undskyldte sin
Broders Grusomhed dermed, at hau ikke
nøie nøk maatte have kjeudt deu Forfatning,
hvori huu befandt sig. Brodereu pønsede
nu øaa hundrede Midler til at bevirke
Tilgivelse hos Hr. kerner, men forgjes
ves. Werner døde siden, og testamentes
rede Enken siu hele nhyre Formne. Da
huu saae sig i Besiddelse deras, bad huu
dagligeu Gud om at give hende Mød og
Forstaud til at bære hendes Lykke med
Taknemmelighed øg ydmyghed, til at
bru-ge deu til Guds A^re og ikke til egen
Forfængelighed, til at understøtte de
Fat-sige og Nødlidende og at blive en god
Hnusholderske øver de hende anbetroede
Gaver; ja hnn bad G^d om at han vilde
nedtrykke hende i Støvet igjen, dersom
l^un blev stolt as sin Rigdom; thi ^ed
sin Arbeidsomhed og sin sorrige Mangel
havde hnn lært at kjende sig selv og de
menneskelige Goders sande Værd. Hnn
talede imidlertid ikke alene saaledes, men
handlede ogsaa i Overeensstemmelse der^
med; sin Broder tilgav huu med Glæde,
hans Henstgter med Udsoningen maatte
nu være hvilkesomhelst; og da hau deels
ved siu forrige Pragt og siu Koues Ød-
selhed, deels ogsaa ved Ulykkestilfælde,
var kommen øaa Kiiæertte, gjengjeldte hun
ikke Øndt med Øndt, men nnderstøttede
ham øaa det Kraftigste og bragte ham
derved til en oørigtig Anger over hans
forrige Oøførfel. Sine Børn opdrog hun
til Dyd og Menneskekærlighed; over alle
Fattige og Nødlidende ndbredte hnn fine
velgjørende Hænder og høstede i mange
Aar de saligste Frugter af fiu Velgjører
hed og sit gode Hjerte.
^lenrute ^ol^er as ^oergioenhed.
horden havde askastet sit hvide Dækken
og stod der i sin smukke, grønne, bloms
stersmykkede Dragt. Træernes nnge Løv
duftede herligt. Lærkett skog stue Triller
høit i Sky, ligesom for at opmnntre de
trætte Heste, der pustende trak plougen
hen over Ageren. Det herlige Foraar
var kommen.
^Nn Fa^er,^ sagde Grosserer Brem
mers elleve Aar gamle Søu Konrad, ^nu
maa du, som du har lovet, lade mig og
Marie reise ud paa Løkkeu. Huuslærereu
siger ogsaa, at det er saa godt sor Børn
at være nde paa Landet om Foraaret.
Og nu er jeg ogsaa ret kjed af alle disse
Børneballer og asKjælke og Skøiter. Ak!
hvor jeg længes efter atter at kunue fpæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
