Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
de mine to Soubukke sor den lille Vogn
øg kjøre lystigt iring med dem. Søde
Fa^er! faae vi Lov til at reise, hvad ^
^Ia^ svarede Faderen, ^søørg Hr. Dahl
s^det øar Huuslærereu) om hait har Lyst
til at sølge med Eder ud øaa Løkken, saa
skulle J saae Lov til at reise; thi udeu
hau bliver med dig, sor at øasse øaa dig,
du lille Vildkat, tør jeg ikke lade dig reise.
^ad mig nn see, at du ikke kommer med
sor mange as dine sædvanlige gale
Stre-ger, men sornøier dig øaa en anstændig
Maade og ikke gjør din Søster Fortræd.^
^Hr. Dahl! Hr. Dahl!^ skingrede
Konrads Stemme alkerede øaa Traøøen
udenfor hans Dør, og da Huuslærereu
aabuede Døreu, sagde hau: ^Fa^er har
givet mig og Marie Lov til at reise øaa
Løkken, dersom De vil være saa god at
blive med os derud
Lærereit gav sit Samtykke, og i to
Søriug var Konrad nede af Traøøen og
ind i Stuen. ^Ja, Fa^er,^ raabte han,
^Hr. Dahl vil følge med os. Men
Ma-rie da! stdder du endnu og syer ^ Vi skulle
jo reise øaa Løkken hører du.^
^Vognen er jo endnu ikke sorsøændt,
Konrad,^ svarede hans blide ti Aar gamle
Søster, ^sørg dn derfor, saa skal nok jeg
imidlertid blive særdig. Jeg har blot
nogle Sting igjen, og saa har jeg et
ny-deligt lille Halsbaand særdigt til lille
Lam-met mit.^ ^Det er Ret, min lille
Ma-rie,^ sagde Moderen, ^lad mig see, at
du altid bevarer dette Sindelag, saaat du
ikke i eu utaalmodig Higeu ester eu
fore-staaeude Fornøielse glemmer at gjøre, hvad
Kjærlighed og Omhyggelighed sor dine
Medskabninger sordrer as dig. See nn
er du jo særdig. Det er vakkert, mit
Barn, og vil vist tage sig godt ud øaa
Lammets lille, høide Hals. Kom nu saa
skal jeg hjæløe øaa dig Reisetøiet; thiele
lers saae vi vel ikke Fred sor deu lilles
utaalmodige Konrad.^
Denne havde imidlertid løber Gaarm
den rnndt og skreget: ^Lars ! Lars! du
skal spænde Veslebruueu for Jagtvognen;
thi jeg og Hr. Dahl og Marie skal reise
yaa Løkken.^ Men Lars var intetsteds
hverken at høre eller see. Konrad græd
næsten af Utaalmodighed. Mett hans
Utaalmodighed bevægede dog ikke g^mle
Lars til at forandre sin sædvanlige Pass
gang, hvori han jnst kom gaaende ned ad
Gaden sra Sadelmageren, hvor han havde
været l^enne sor at saae syet en Rem i
en Sæle. Omsider oødagede da den ntaals
modige Konrads Øie ham i Porten og
strar raabte han: ^Hvor er du da henne,
gamle Lars^ Her har jeg jo staaet og
skreget øaa dig en halv Time. Dn skal
svænde Veslebrttnen sor Jagtvognen ; thi
vi skal paa Løkken!^
^Hm!^ mnmlede gamle Lars, ^saaer
vel gjøre, hvad Husbond be^r om først, ^
øg dermed lavede han sig til i god Mag
at syænde sor. Øm si der var da det salige
Øieblik kommen, da Vognen stod sorsyændt
i Gaarden og Konrad havde allerede
gre-bet Tømmerne og sad og hoøøede oy og
ned i Sædet. Hr. Dahl kom endelig
ogsaa med Marie øed Haanden og under
et lystigt ^Httrra!^ fra Konrads Læber
foer Vognen ud af Porten.
Marie sad øaa Bagsædet ved Dahls
Side, der talte med hende om al den
Na-tureus Skjøuhed og alle de Søor af Guds
Godhed, som især øm Vaareu ere saa
syn-lige. Man knude tydeligt mærke hvilket
Jndtryk denne Samtale gjorde øaa den
blide Piges Sjæl. Hendes Øine straalede
af ett stille og inderlig Glæde, og Taa-
rerne kom hende uvilkaarligt i Øittene ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
