Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
jeg skulde være ett lille, bitte Unge, og
jeg er dog nn elleve Aar.^
^Ja, det er dn sandelig selv Skyld
i, Konrad, ved din Ustyrlighed og Øvers
givenhed.^
^Ja, ja lad nn det være godt, Mam
rie,^ sagde Konrad. ^Nu gaaer jeg jo
ved Sideu as dig, saa spag og sredelig
som det lille Lain.^
Da Børnene havde spiist Middag, gav
Hr. Dahl Konrad Tilladelse til ar kjøre
lidt omkring med sine Bukke. Hei! hvilm
kett Glæde! Huusmanden maatte strar op
øaa Havnen sor at hente Bnkkene. Kons
rad gik selv ind i Vognskuret for at hente
den lille Vogn. J et Nu var der fors
føændt. Konrad hjalp Marie op i Vogs
nen og nn gik det raskt fremad, i Begyns
delsen, saalænge Læreren knnde see dem,
øeent og smaat; men da Konrad var koms
men saa langt bort, at han var vis paa,
at denne ikke mere kunde see dem, lod
den viltre Dreng det gaae over Stok og
Steen, saaat Vognen mange Gange var
øaa Veien til at vælte, og det hjalp ikke
at Marie den ene Gang efter den anden
med blegnende Kinder og i største Angst
bad ham om at holde, indtil hnn endelig ^
forsikkrede ham, at dersom han ikke holdt
stille, vilde hun aldrig mere kjore med
ham. Dette hjalp; thi han holdt i Grnns
den meget as sin lille Søster øg vilde for
alting ikke nndvære hendes Selskab, især
da han tillige ikke gjorde sig lidet til af
at vife fig sor hende som en dygtig Kndsk.
Saaledes gik næsten ingen Dgg^ medens de
oøholdt sig øaa Løkken, as nden ^ngs
stelse for Marie; thi den viltre Dreng
havde sin Glæde ^f ar sage hende ret
bange; men engang havde dog denne
Overgivenhed nær kommet ham dyrt at
staae.
Udenfor Huset laa der eu stor, deis
lig Have, suld af de herligste Træer, hvori
Konrad og Marie hver Dag sørang om
i Gangene og legede Tag sat, og hvad
de ellers kunde sinde øaa; thi i de Dage,
som de tilbragte paa Løkken, vilde deres
Fader, at de skulde leve blot for deres
Fornøielfe, og for at nyde det ifær øaa
Landet saa oplivende og styrkende
For-aarsveir. Langs med den eiie Side af
Haven stod der et Stakit, gjennem hvis
Sørinkler man saa en Elv flyde rolig og
blinkende sorbi. Fra en Port øaa
Sta-kittet sørte en Trappe ned til Stranden,
ved hvis Bred der laa en sagte gyngende
Baad. Denne havde Grosserer Bremer
anskasfet sor at han, naar han var ude
paa Løkken med sin Familie, kunde med
denne reise opad Elven sor at fiske
Smaa-ørred eller ogsaa blot sor i de varme
Som-merdage at knnne vederkvæge sig ved den
frifke Kjøling, søm altid er at fiude langs
Elvedragene. Men han havde tillige
stræn-geligen forbndet sine Børn at gaae ud i
Baadeu, naar ingen Vorne vare med dem.
Dette Forbud syntes imidlertid Konrad
at have glemt.
^Kom Marie, ^ sagde han en Dag,
da de gik ved Stakittet i Haven, ^og lad
os gaae ned i Baaden
^Men hnsker dn da ikke Konrad,^
svarede hans Søster, ^at Fa^er og Mo^er
have forbudet os at gaae ned i Baaden,
naar ingen Vorne ere tilstede ^
^Ak jo, det er jo ogsaa sandt, ^ sag-
de Kønrad, ^men hvad kan det da egents
lig skade, dii^ Baadeu har jo oste baaret
baade Fa^er og Mo^er og Hr. Dahl og
mig og dig og Allesammen, saa bærer den
da sikkert mig og dig alene. See hvor
deiligt Solen skinner dernede paa
Van-det. Kom lad os gaae derned!^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
