Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
Tauken om den store Skabers inderlige
Godhed. Konrad, der sad øaa Forsædet
ved Siden as Kudskeu, var iugett stem
Dreug, men hans Øvergivenhed gjorde
at hait dog ikke ret havde Øre sor denne
Samtale. Han vendte vel engang
imel-Benene indad i Vognen og lyttede ester;
men snart gjorde han et Kast tilbage igjen,
saaat Hr. Dahl endog i ett alvorlig Tone
maatte bede ham om at sidde stille, da
han ellers let kuitde salde ned af Sædet.
^Men Herre Gnd, Hr. Dahl,^ sagde
da Konrad, ^skal jeg ikke saae Lov til at
være glad, nu da jeg er kommen nd as
den kvalme By og skal ud at sornøie mig
øaa Landet^
^Jo visselig, min Giit,^ sagde
Læ-rereii, ^maa dn faae Lov til at glæde dig.
Men læg ogsaa Mærke til at der er
For-skjel øaa Glæde og Øvergivenhed. See
Marie, hun bærer sig ganske anderledes
ad end dn, og hiin er dog visselig glad,
ikke sandt Maries ^ ^Ak! jo,^ svarede
denne, „jeg er saa inderlig glad!^
^Nn Gnd skee Lov,^ ndraabte meds
eet Konrad, ^der have vi da endelig Løkm
ken, og seer jeg ret gaae begge mine Buk-
kemadser der oppe paa Havnen i god Ro
og æde. Ja bie lidr Gutter til jeg komm
mer, saa skulle J saae røre Beuene gans
ske anderledes!^
Begge Børnene stege ud af Vogueu
oppe paa Havueu, medens Læreren vods
blev at kjøre ned af Bakken til Gaarden,
da Grosserer Bremer havde paglggt ham
at see ester, om Alt besandt fig i Ørden
der, siden de sidst forlede den.
Konrad sprang strax hen til sine Bukm
ke, tog dem i Hornene og vilde ride pgg
dem. Men de lode ikke til gt findo fynm
derligt Behag i pag denne Maade at
bli-øe forstyrrede i deres længe nydte Ro.
De lagde sig ned den ene Gang efter deu
anden og rystede nvilligen med Hovederne.
^Men hvor mon lille Lammet mit
kan være henne ^ fpurgte Marie, ^jeg
seer det iutetsteds her paa Havnen.^
^Aa,^ svarede Kourad, ^det ligger
sormodeutlig etsteds henne i Skyggen og
dovner sig. Kom Marie! lad os gaae
ned i Gaarden og hente vor lille Vogn,
saa skal jeg spænde Bukkene sore og kjøre
dig omkring, saa du skal have Fornøielse
deras.^
Bæ^æ lød det nede sra nogle
Bn-ske, som stode langs med Kanten af en
Bæk. ^Der har jeg lille Lammet mit,^
sagde Marie, ^feer dn Konrad det ligger
ikke og dovner sig; det har blot været
nede at drikke.^ ^ Lammet kom strar
ef-ter frem af Bnskene, og da det fik Øie
paa Marie, sprang det glad op imod
hen-de, brægede og slikkede hendes Hænder.
Marie lagde sig ned paa Knæ, kyssede
og klappede det og bandt det smukke
Hals-baatid om dets Hals.
^Nu Konrad,^ sagde hun, ^maa vi
gaae ned til Gaarden; thi Hr. Dahl
ven-ter vist paa os.^
^Ja nu skal jeg komme da,^ sagde
Konrad, ^men i Estermiddag vil jeg kjøre
med Bukkene, det siger jeg.^
^Ar sige hvis dn saaer Løv as Hr.
Dahl,^ rettede den blide Marie ham.
^Faaer Lov^ det sknlde dog være
løierligt, om hait vilde negte mig at
sor-nøie mig saameget som jeg lyster her ude
paa Løkken.^
^Fy! Konrad,^ sagde Marie, ^nu
er du uskikkelig, at tale saaledes om vor
Lærer, der holder saameget af os.^
^Ja det kan nok være du,^ svarede
denne, ^men jeg kan ikke lide, at han
be-standig passer saa nøie paa mig, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
