Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
kastet. Gribe det lykkeligt sast i
Bun-den, saa holder det Skibet sast, maaskee
i ringe Afstand fra deu truende Fare,
ind-til Stormen er forbi. Aukeret er altsaa
det sidste Haab i saadanne Tilfælde, og
derfor bliver det ogsaa brngt som
Sind-billede øaa Haabet.
De store Baade og Fartøier, søm
sare øaa seilbare Floder, som s. Er. øaa
Doitan, Rhinen, Elben, Oder og
inden-skjærs langs Norges Kyster, have ligeledes
Ankere. Disse ere dog smaae og have
mestendels ingeu Tverbjælke; men i
de-res Sted tre eller flere Kløer. Man kal-
der dem Drægge.
Naar et Skib, som ligger for Anker,
vil afseile, saa bliver Ankeret hæver op
ved Hjælø af Valtfen eller Søillet,
hvil-ket naturligviis er forbundet med megen
Møie. Man kalder det at lette Anker.
J de allerældste Tider havde man
ikke saadanne Ankere. Men man havde
vgsaa knn smaae Fartøier øg brngte som
Ankere store Stene, som man bandt til
et Reb og kastede i Vandet. Deres
Tyng-de var dog tilstrækkelig til at sastholde
disse lette Fartøier.
^weiz^ ^esrielse, ^lar 13^8.
^^aa Albrecht den Førstes Tid var Schweiz
endnn ikke et sinttet Statssorbnnd, som
nn er Tilsældet, men Landet var deelt
mellem flere Herrer. Et Stykke deras
hørte til Burguudien (det nuværende
Bour-gogue i Frankrig), et andet til Jtalien.
Jsær havde Greverne af Habsburg,
Sa-voyeu og andre Herrer store Besiddelser,
og Abbedierne og Klostrene mindre
Eien-domme deri. Men Jndbyggerne i Schwyz,
Uri og Unterwalden stode nmiddelbart
nn-der det tydske Rige og havde sorstaaet at
erhverve sig skjønne Friheder og
Forret-tigheder. Alligevel bleve de i hine
Næ-verettens Tider drillede øg sornrettede as
Biskoøøerne i Omegnen og andre
Fien-der, og dersor gave de sig nnder
Beskyt-telse as den tayyre Greve Riidoløh af
Habsbnrg, der trolig antog sig dem og
forsvarede dem som det sig sømmer en
Ridder, og vidste siden som Keiser med
den ham egne Redelighed at beskytte
de-res arvede Friheder. Ganske anderledes
tænkte derimod hans Søn Albrecht, der
vægrede sig ved at bekræfte deres
Rettig-heder. De ærlige Schweizere vilde leve
og døe frie, ligesom deres Forsædre, og
ikke tilhøre Andre end det tydske Rige,
hvilket Keiser Albrecht oøtog meget ilde,
og istedetfor at beskytte dem mod
Vold-somheder, lod han dem ølage øaa det
Haardeste af sine Rigsfogder. Den ene
af disse Fogder hed Gebler, den anden
Land en berg. Gebler beboede et
besæ-stet Slot i Landskabet Uri, Landenberg
et Habsbnrgsk Slot i Underwalden.
Beg-ge trykkede og ølagede de stakkels
Schwei-zere øaa det Ubarmhjertigste, straffede de
mindste Forseelser med største Strænghed,
sørhøiede Afgifterne vilkaarligt, tog
Kvæ-get fra Bønderne, naar de ikke kunde
be-tale, lod dem stæbe fangne i de faste
Taar-ne og behandlede dem med tyranniskt
Over-mod. Schweizerne klagede og klagede hos
keiseren over Mishandlingerne, meti
de-res Besværinger bleve neøøe hørte, og
de ondskabssnlde Fogder trykkede dem
end-nu haardere end før. Landenberg lod
blandt andet Ørerne borttage fra
Pløn-geu fra eu Landmand, Henrik af Melch-
thal, og da Melchthals Søn, Arnold,
mod-satte sig Fogdens Sendebnd og øryglede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
