Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
ham dygtigt, lød Landenberg Øinene
ud-stikke øaa deu gamle Fader. Sønnen blev
nn fredløs, og oøholdt sig skjult hos en
Ven, Walther Fnrst i Uridalen.
Jmidlertid fik den anden Landfoged,
Gebler, det Jndfald at oøsætte en Hat
sTegn øaa det østerrigske
Øverherredøm-me) øaa en Stang øaa Torvet i Byen
Altdorf, hvorhos han befalede, at alle
For-bigaaende skulde hilse Hatteu ligesaa
ær-bødigt som om det var ham selv; hvo,
der efterlod dette, skulde strasses strængt,
ja ester Ømstæudighederne endog med
Døden. Med indædt Harme adlød
Alt-dorss Jndvaaitere ett Tidlang dette
skjæn-dige Bud.
Medens Arnold af Melchthal hos
Walther Fnrst begræd fin stakkels blinde
Faders Ulykke og fit Fædrelauds Elen-
dighed, kom fra den anden Bred af Viers
waldstadtersøen, ved hvilken de boede, ett
rredie Veu, Weruer Stauffacher, roeude
over til dem. Han havde hørt høist be-
tæukelige Ørd af den desøotiske Gebler,
og var kommen for at meddele dem fine
Bekymringer. Den opstillede Hat og en
Mængde andre Voldsomheder kom nn paa
Tale. Det blev dem deraf mere og mere
klart, at Ulykken vilde tiltage, dersom den
ikke i Tide blev standset. At man ikke
længere knnde eller burde see p^a saadant
Tyranni med Ligegyldighed, derom vare
de alle enige; men om de hensigtsmæssigste
Midler til at kuldkaste sgmme maatte de
først raadsiaae imellem hveraudre.
Endvidere gjorde de hverandre bes
kjendte med ot ^lntal prøvede Venner,
og i en aftalt Nat bragte enhver af de
tre Hovedmænd for Sammensværgelsen
^ls) brave og trosaste Mæud med sig pgg
en Eng ved Waldstadtersøen. Her sams
talede de om det tyranniske Agg^ som trne-
de Fædrelandet, og forbandt sig ved et
Haandslag til mandeligen at forsvare de-
res Uafhængighed og leve og døe som srie.
Walther Fnrst, Arnold af Melchthal og
Werner Stauffacher løftede derpaa deres
Hænder mod Himmelen og besvore ved
en hellig Eed, som de andre gjentoge,
troligen at opfylde hvad de havde lovet
hverandre indbyrdes, og redeligt at nn-
derstøtte hverandre.
Hvorledes de sknlde ttdsøre deres
Be-srielsesplan, derom vilde de senere træffe
Astale. Deres saste Forsæt var,
saame-get mnligt, at nndgaae al Blodsndgydelse.
Jmidlertid iudtras et usorudseet
Til-sælde, der besriede dem sra en af deres
Landfogder og opmnntrede dem til ikke
at tøve med den anden.
En af deres Medsammensvorne, eu
nng, rask Mand og fortræsselig
Bneskyt-ter, havde nemlig gaaet stolt forbi den
opstillede Hat i Altdorf, nden at tage sin
Hne af for den. Strar lod Gebler ham
kalde for fig, og da Tell (faa hed han)
ikke knnde negte, ei heller forfvare, hvad
han havde gjort, saa blev han nden
vi-dere Omstændigheder dømt til Døden.
Men den nnge Mand fandt Venner og
Forbedere, der bønfaldt øm Naade for
ham. Gebler vilde længe ikke høre paa
dem; endelig lod han sig tilsyneladende
sormilde. Vel! sagde han, man roser
denne Tell som en sortrinlig Bueskytter;
lad ham skyde et æble af Hovedet paa
sin Søn, og dersom han træsser æblet,
skal Livet være ham skjænket! ^ Man
seer lettelig, at kuu Haabet om at myrde
Søunen tilligemed^ Faderen, og det ved
Faderens egen Haand, indgav ham denne
djævelske Tanke.
Tell gjøs ved Forestillingen øm sin
Søns Fare, og hans Hjerte modsatte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
