Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
længe denne vovelige Gjerning ; men
om-stder satte han Tillid til Gud og siu
sik-kre Arm. Og, skulde eudelig Skuddet
seile, ^ skulde hans elskede Barn salde,
uu ^ saa tog han endnn en piil og
tænkte derøed øaa sit Fædreland og den
Eed, han havde svoret ved Søen.
Væbnet med stn stærke Bne kom Tell
øaa den fastsatte Dag frem for Fogden
øg hans Følge. J Nærværelse as en stor
Mængde Mennesker blev æblet lagt øaa
Drengens Hoved. Med vaade Øine og
beklemt Hjerte stnttede Tell Barnet,
maa-skee for stdste Gang, i sine Arme, og
for-manede det til ikke at vakle. Drengen
var en saadan Fader værdig; han saae
med usravendte Øine pilen imøde. Tell
trykkede løs, øg se ^ æblet fløi
sønder-skudt bort fra Dreugeus Hoved! Folkets
Jubel oøfyldte Luften, og den lykkelige
Fader sank, inderligt takkende Gnd, ned
øaa stne Knæe. Han havde ham igjen,
sin Sjels yndling, knnde trykke ham uskadt
til sit Hjerte^ eg ilede for at briuge ham
i deu ængstede Moders Favn.
Et saadant Udfald havde Gebler ikke
ventet, eftersom han hellere havde seet
Drengen falde, end æblet. Dog søgte
han at skjnle sin Harme under et venligt
Ansigt. ^Vel trnsset!^ sagde han listigt
til sine Omgivelser. ^Men hvorsor har
du endnn en piil i dit Kogger ^ søurgte
han Tell. ^Denne anden piil,^ svarede
Tell stolt, med sast Stemme og lynende
Øine, ^var bestemt sor dig, dersom min
Søn var salden, og vær sorsikkret om,
at jeg ikke sknlde have sorseilet dit
Hjer-te!^ Rasende sorbittret over denne
trod-sige Tale, lod Tyrannen den modige Tell
strar lægge i Lænker tgjen, bringe i en
Baad og sætte over til den anden Bred
as Søen, hvor han sknlde stdde sangen i
et mørkt Taarn øg vente øaa sin videre
Skjebne. Gebler selv tog med nogle as
dem, der vare ham hengivne, plads i
Fartøiet sor øaa Stedet øersonlig at
kun-ne nddele sine Ordre.
Men neøøe vare de halvveis, sørend
der beiste sig ett srygtelig Storm. De
saa Roerskarle vare sor svage til at
mod-staae Vindens og Bølgernes Magt, soni
truede med at kaste Fartøiet overeude.
Det var snart sorbi med deres Kræfter;
de forlangte Hjelø og gaø fig tabt, hvis
ikke Tell, der med sine krastige Arme laa
uvtrksom i Læuker ligesor dem, blev
løs-ladt og kom til at søre Roret. Gebler,
der, som euhver Tyran, satte sit Liv over
Alt, og som saae den rrueude Fare, gav
Besaliug til at løse ham af Læukerne.
Han troede ikke at behøve at frygte for,
at han skulde stiøøe fra ham midt øaa
den fkummende Sø, og ^ dog staø Tell
sra ham. Med kraftig Arm styrede Tell
Baaden hen mod Strandbredden, hvor
han vidste, at der var et grnndt Sted,
førang øludfelig i Vandet øg lod
Far-tøiet drive. Han felv ilede til Laud, og
flygtede ind i Landskabet Schwyz.
Ges^-ler, der omsider ogsaa naaede
Strand-bredden, ilede ester ham med sine Foll
og søgte at indhente ham ; men Tell, der
øaa sin Flngt havde, sormodentligen hos
en as de Sammensvorne, skasfet sig en
Bue, ventede ham i et Baghold og skjød
Tyrannen ett piil gjennem Hjertet.
Det-te skede i de stdste Dage af Aaret
Det første Skridt var nu gjort. Den
eue af de to Landets plagere var ikke
mere til; den anden fknlde nn ryddes af
Veien, og dertil viste der sig ved den
nær forestaaende Nytaarsdag den
ønskelig-ste Leilighed. Det var en gammel Skik,
at man paa denne Dag hilsede de keiser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
