Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
hans Tilbnd, øg den l^te Mai begyndte
man øaa Arbeidet, idet man gjorde
Far-tøiet knn Fod langt og ^ Fod bredt.
Den ^de August kuude mau lade det
gaae i Vaudet. Det blev oøkaldt efter
det strandede Skib St. Peter;
Kattou-kuglerne og hele det reddede Forraad af
Jern blev anvendt som Ballast. Man
benyttede et Vindstille, som varede i ser
Dage, til at oøreise Masten, besæste Sei-
lene og indskibe Levnetsmidlene. Det
stak 5 Fod dybt. paa samme Tid havde
man ogsaa bygget en Baad sor
per-soner.
Den ^de Angiist gik man endelig
under Seil. Kliøøer og Skjær undgik
man ved ar ro saalænge til man var
kom-men ^ Mile bort og nn heisede man
Sei-lene ved en svag Nordenvind. Fartøiet
manøvrerede let, som om det sknlde have
øæret bygget af en fnldkommen dnelig
Skibsbygmester. Den ^de i samme
Maa-ned oødagede man Kamtschatka og den
følgende Dag løb Fartøiet lykkeligt ind i
Bngten Awatschka og kastede den ^de
Anker i peter-pauls Havu.
Det er umuligt at beskrive
Russer-nes Jnbel, da de betraadte Landet; ved
et Magazin as Levnetsmidler, som
Kapi-tain Tscherikof havde efterladt paa dette
Sted, og i de bekvemme Kaserner, hvor
de kuude tilbriuge Vinteren, sorglemte de
snart enhver soregaaende Nød. J Mai
Maaned indskibede de sig til Ochotsk.
Den Tjeneste, Kosakken havde viist sine
Kammerater, blev ikke nbelønnet; thi strar
efter at dø vare ankomne til Jenifeisk er^
holdt han Adelsdiølomet fra det russiske
^orst i ørkenen.
^t tydeligt Begreb om Reisen gjennem
Ørkenen giver sølgende Fortælling af en
Euroøæer, der dog blot drog gjeuuem ett
liden Deel af den store Ørken Sahara.
^Vi havde (saaledes fortæller den
Reifende) nlykkeligviis forfømt at esterfee
vort Vandforraad ved den sidste Brønd.
Toget skred raskt fremad, efterdi mine
Led-fagere frygtede for her
omkringfvær-meiide Arabere. Vi toge Veien midt ind
i Ørkenen; hvilken Ørk! Jngen Draabe
Vand, ikke et eneste Træ, ikke et eneste
Skjnl, ikke saameget som en Kliøøe, der
knnde yde Skygge. En klar, skysri
Him-mel, glødende Sølstraaler, der ordentlig
sviede Hovedet, en blændende hvid, som
et Brændsøeil ndhnlet Jordbund,
Vind-ønst som Flammer! ^ Sandet var saa
overordentlig fiint, at det, drevet af Vin^
den med rivende Hnrtighed, dannede
Bøl-ger øaa Jordbnndeii Øverflade, lig
Ha-vets Bølger^; Størrelsen, Hnrtigheden,
deit vedvarettde Ømvanken as disse nhyre,
sælt raslende og knistrende Saiidbølger
sor-virrer baade Hørelse og Syn, saa at man
samler om som i Mørke; nden Kamelen
knnde man her ike komme as Stedet. ^
Mennesker og Dyr havde siden igaar søiist
og drnkket lidet eller intet; Forraadet gik
oø; ved Middagstider var der ikke en
Draabe Vand tilovers. Hvert Øieblik
sank Muuldyrette under deres Byrde ; man
llndertiden steg Sandet søileformigt ivei-
ret. Saadanne Sandstøtter^ der true med
Fordærvelse og ofte med stor Hurtighed
fare hid og did, indgyde deu Reisende
li-gefaa megeu Frygt som Beundring. De
ndbrede en betydelig Varme omkring sig,
og naar de briste, efterlade de
sædvanlig-viis en stærk Svovlliigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
