Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Billede
Derpaa gik han alene videre for at
oøsøge Kliøøehnlen, men knnde ingensteds
sinde den, omendskjøndt han bestemt
vid-ste, at han var paa det rette Sted, hvor
han sor ^ Aar siden var gaaet ind. Han
bankede med ett Steen paa Klippen, han
raslede med Pengesækken, han raabte paa
Bjergaanden, at den skulde komme og tage
hvad den tilkom, men Jngen viste sig.
Da gik han mismodig tilbage til sin Kone
og sine Børn og satte sig hos dem paa
Græsset og ventede. Endelig, da Jngen
lod sig see, besluttede hau eiidtiu engang
at gaae hen til Klippen og banke endnn
stærkere paa den og raabe, og, dersom
endda Jngen kom, nedlægge Pengene
paa Klippen, saa fik Bjergaanden hente
dem der. Men i det samme han sagde
sin Kone hvad han vilde gjøre, snsede det
i Træernes Toppe; Vinden drev tørre
Græsstraae og Løvblade soran sig, og
ja-gede bølgende Støvskyer op i Veien,
hvor-as Børnene havde megen Moro.
Jmellem Løvet dreves ogsaa et sam-
menrullet Blad Papir henover Veien, og
Børnene snappede sorgjeves derester. Ett-
delig kastede ett as Drengene sin Hat
der-paa, tog det op, da det var et ganske
hvidt Papir, og bragte det til Faderen.
Denne betragtede det, og sandt at det
var hans Beviis, og nederst paa samme
stod skrevet^: ^Til rette Tid betalt!^
Nn blev Bonden glad og ndraabte:
O, hvor jeg nn føler mig lykkelig ! Min
Velgjører kjender min ærlighed og mit
taknemmelige Hjerte!
Nn vilde han reise hjem igjen, men
Konen havde ei Rist eller Ro, sørend
Man-deit indvilgede i, at de reiste til de rige,
gjerrige øg hovmodige Fættere, som de
tænkte ret at beskæmme ved deres nye
Velstand; mett da de kom derhen, vare
magazin.
disse ikke mere at finde, men enten døde
eller bortjagede fra deres Gaarde.
Hovmod og Ubarmhjertighed stod hos
dem for Fald, men vor Bonde blev
dag-lig mere velhavende og elsket as Alle, som
kjendte ham; thi han var arbeidsom og
flittig, hjalp gjerne fin Næste og førte et
stille, gudsrygtigr Liv.
Mærkværdige Hunde.
alle Dyr er Hunden sikkert det, som
besidder de fleste gode Egenskaber, og disse
Egenskaber ere saameget mere
sremtræ-dende, jo sjeldnere de blive sordnnklede
ved nogen Feil.
Jsærdeleshed er en Troskab og
Hen-givenhed egen sor Hnndene, som sortjener
at opstilles som et Mønster og paa hvilke
vi have Exempler, af hvilke vi kuu vilde
kuuue finde faa lignende hos de andre Skab-
ninger, ja desværre endog hos Mennesker,
som vi kunne stille ved den as Sidem.
Hun-den bliver sig selv stedse lig, saavel i gode
som i stette Tider; de første lokke ham
ikke; de sidste bortskræmme ham ikke.
Ef-terat have taget Deel i Velstandens
Be-kvemmelighed og nydt god Føde, taaler
deit ogsaa, uden at knurre, Armodens
Be-sværligheder og uærer sig med dets tørre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
