Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Kamø, og af høilke de betjente sig som
Avantgarde^). Omkring deres Hals
hav-de man lagt Baand, øaa hvilke der
sand-tes Jernnagler og sorsynet dem med
Ky-radser, til hvilke Staaløigge vare
besæ-stede. De stode saalænge en Eneste var
ilive, uden at vige et eneste Skridt
til-bage og mere end en Gang gjorde de
Ud-slaget.
Endnu gives der mange Hnnde, som
have gjort sig mærkværdige øed Mod,
Troskab og eu sjeldeu Klogfab.
Histori-en, som oøtegner Alt, som strækker sig
udover Kredsen as det Almindelige, det
Sædvanlige, har oøbevaret os saadanne
Træk. Jeg troer, mine Venner, at
For-tællingen om nogle af disse ikke kan være
uden Interesse sor Eder, og as den Grutid
vil jeg ogsaa efterhaanden fremstille dem
for Eder.
Medens Karl den Femte, der fik
Til-navnet, den Vise, regjerede, levede en
Ridder, A nb ry de Mo ut di di er
(udta-les Obrih dø Møugddidieh), der tjente som
kongelig Gensd^arnie^). Han havde en
Hnnd, som han elskede særdeles meget,
og som sormedelst sin Klogskab og
Tro-sasthed mod stn Herre ogsaa gjorde sig
sortjent til denne Kjærlighed. Den
hav-de allerede engang reddet den Sidstes Liv,
idet den drog ham oø as en dyb Flods
Avantgarde, enhver Trvppeasdeling,
som dækker hete Hærens Frenirykken ;
For-trap.
^ Gensvar in e (iransk ndt. Schangd^arm),
saaledes bildtes i det 15de Aarhundrede
de Riddere, som stedse ndgjvrde Ridder-
skabets Kjerne og af hviske Enhver havde
en Page eller Tjener (v a tet^ udt. valeh^
en Riddersvend (af stt korte Sidegevær
kaldet Coutillier) øg tvende Armbue-
skyttere (^ar^ers^ udt. arscheh) med sig.
En saadan Gensd^arme var vor Attbry.
Bølger, i hvilken han var styrtet med sin
løbske Hest. A n b r y kunde as denne Grund
ikke skille stg sra sin Hund, men sørte den
med sig overalt.
Det var i Aaret at Aubry
eu Dag ved eu Leg geraadede i Strid
med eu Bueskytter, Robert de Macai^
re. Denne, en seig, hævngjerrig Mand,
bevarede sra dette Øieblik as et dybt Had
mod Attbry og svor at hævne stg yaet
ham; men da han selv ikke havde Mod
nok til aabenlyst at angribe sin Fiende,
bestak han Snigmordere, som skulde lure
øaa Ridderen en Dag, da han skulde
kom^-me tilbage sra eu Reise, i Skoveu ved
Bondy, igjeunem hvilken An bry maatte
komme, øg myrde hgm.
Efter Sædvane ledsagedes Aubry
as stu Huud, meu da hait kun var nogle
saa Mile borte sra Paris, sendte han den
sorud, sor at sorkynde hans Kone hans
snarlige Ankomst. Ulykkeligvis red
An-bry alene igjennem Skoven. De lurende
^ Mordere oversaldt ham nsormodentlig,
dræbte ham og nedgrove hans Legeme
uu-der et Træ. ^ Hunden var allerede nog^
le Timer isorveien ankommen til Husets
ved sin Glæde, sin Gjøen og stne
ndtryks-fulde Gebærder havde han givet Koneu
at forstaa, at dens Herre fnlgte den ^
men Aubry kom iske. Paa engang bleø
An bry s Kone overfaldet af den største
Bekymring; som tydeligt nok udtalte sig
i hendes Træk. Hunden bemærkede dette
og blev selv greben af Uro over sin
Her-res Skjæbtte; deu syringer nd as Huset
og løber, udeu at hvile et Øieblik, hen
til det Sted, hvor den havde sorladt fin
Herre. Det Instinkt, som er Hundene
eget, og dens Lugts Finhed lader det
stak-kels Dyr snart oødage det Sted, hvor
hans Herre er nedgravet. Den oykrad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
