Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Bortfjernet sra Gjenstanden sor sin
Skiusyge, men sornemmelig ved sin nye
Herres Kjærtegn fik Hnuden fnart sin
tab-te Snndhed igjen. Efter flere Maaneders
Forløb besøgte Damen igjen siue
Bekjeud-te øaa Laudet. Da huu saa siu Huitd
igjeu, oøvaagiiede øaany heudes Ømhed
sor deit og huu bad siu Veii om at give
heude deu tilbage. Deuue indvilgede,
skjøndt ngjerne, men da Damen ved
As-reisen vilde medtage Hunden, bliver hnn
ikke lidet sorundret over at see, at den
halter stærkt, saaledes at deu ikke kan
gjø-re et eneste Skridt nden at ndstøde et ^
Smertesskrig. Forgjæves besaa hnn dens
Labber, men kunde ikke oødage Noget øaa
dem. Da det imidlertid var umuligt at
medtage den i en saadan Tilsiand,
beslut-tede hun sig eudelig til at lade deu blive
tilbage, meu neøøe var hun reist, sørend
Hunden, ligesom om den skulde veere
ble-veit helbredet ved et Underværk, begyndte
munter og gjøeiide at springe omkring sin
Herre, imedens den syntes at glæde sig
vver det heldige Udsald as siu List.
Hundens Troskab er saa stor, at
hver-keu Fraværelse eller Tid kau tilintetgjøre
deu. Oldtiden giver os et mærkværdigt
Eremøel herøaa. Da nemlig Ulysses
es-ter tyve Aars Fraværelse vendte tilbage
til sit Fædreland, var der Jngen, der
kjendte ham igjen. Det almindeligt
nd-bredte Rygte om hans Død og den
For-andring, som Tiden og Bekymringer
hav-de srembragt i hans Ansigtstræk,
bevir-kede at endog hans ældste Tjenere ikke
gjenkjendte ham. Jkkitit hans syge og as
Alderen skrøbelige Hund gjenkjendte sin
Herre. Den slæbte sig hen til hans
Fød-der og døde as den Glæde, som den sølte
ved Gjensynet as sin Herre, og som
ud-talte sig i dens Bevægelse.
Med disse Egenskaber sorbinder
Hnn-den en anden, ikke mindre mærkelig,
item-lig Kjærligheden til sine Unger. Med
Hensyn hertil vilde en vis Person gjøre
et Forsag, tog alle syv Hvaløe sra en
Tisøe, han havde, og bragte dem hen til
et Sted, der laa i en Asstand as omtrent
^ Mile fra dens Leie. Strar begyndte
det stakkels Dyr at bære dem tilbage, men
da den ikke knnde bære mere end en hver
Gang, blev den nødt til at gjøre Tøureii
syv Gange, hvilket udgjorde eu Vei af
^ Mile. Disse Anstrængelse udmattede
det gode Dyr saa meget, at det døde deu
sølgende Dag.
Nogle as Oldtidens Folkefag ærede
Hunden saameget, at de viste den etstags
Gndsdyrkelse. ægypterne ærede deit
uii-der Navnet Annbis og Grækerne have
sat den øaa Himlen blandt
Stjernebille-deriie. ^Sokrates, en as Grækenlands
syv Vise, svor ved Hunden, da han
be-tragtede den som et Symbol yaa
Frimo-dighed og Troskab.
Alerander den Store, Konge i Ma-
cedonien, lod til ære sor sin Hiind oøsøre
en Stad med mange Templer. Han vilde
øaa denne Maade hædre dette Dyrs Mod,
som engang i hans paasyn i lang Tid
havde kjæmøet med en Eleyhant. Denne
Hiind, der sorbandt Klogskab me^ Mod,
oøhidsede sin Fiende saalænge, indtil
Ele-øhaiiten, i suldkommeiit Raseri over den
Krænkelse ikke at knutte overvinde sin sva-
ge Modstander, kastede sig ned yaa
Jor-den og døde kørt ester.
Kelterne^) sørte med sig i deres
Hære Hunde, som de havde asrettet til
kelterne, hos de gamle Hellenere
Be-boere af den vestlige Deel af Jorden; hos
de senere Romere Gallierne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
