Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
vore penger, hvilket ndgjorde Kaøitalen
med Renter og Renters Renter. Da
Ko-nen gjenkjendte Keiseren og hørte
penge-tie klinge, faldt hiin ned for hans Fødder
øg var ganske nd as sig selv sor Skræk
og Glæde og Taknemmelighed.
Siden lod Keiseren det gamle Huns
nedrive og et nyt bygge oø til Konen
øaa detsamme Sted. ^J dette Huus,^
sagde han, ^vil jeg bo, saa oste jeg
kom-mer til Brienne.^ Desuden lovede han
Konen at sørge sor hendes Børn. Dette
Løfte holdt han ogsaa; thi Datteren blev
snart vel forsørget, og Sønnen blev paa
Keiserens Bekostning dannet til Militær
i den samme Skole, hvor den store Helt
havde saaet sin Dannelse.
bjergvandringer i horden.
^if ^prosess^r S ^ o u
^et er ikke blot Bjergboeit, der har
Forkjerlighed sor Bjergene, hvilket lod stg
forklare af det fortrinlige Værd, ethvert
Menneske tillægger Hjemmet; ogsaa sor
Sletteboen, der besøger dem, have de
no-get særegeiit tiltrækkende. Det er ikke
blot Kliøøens Søn, søm føler den dybe
Længfel efter disse tause Venner i
Hjem-met, ogsaa hos den Fremmede, der har
lært dem ar kjende, træde de oste
leven-de srem for Erindringen og kalde ham
tik fig. Skjønt den Omstændighed, at
Na-tiireii i Bjergegne sædvanligen mere end
andensteds er iiforandret af
Menneskehæn-der og sremtræder mere i sin oørindelige
Skikkelse, vistnok bidrager noget hertil,
saa kan dog Hovedaarsagett ikke ligge heri;
thi da maatte ett Lynghede eller en
Sand-ørken have samme Virkning. Snarere
maa vel Hovedgrntideii søges i de skarpe
Træk, Natnren har i Bjergegnene. Li^
gesøm et Menneskeansigt med skarpe Træk,
selv om disse ilke ere skjønne, let
opsat-tes og længe vedligeholdes i vor
Erin-dring, medetis de tilrnndede Former i et
inretstgende Ansigt let oversees og endnu
lettere glemmes ; saaledes indpræger
Bjerg-iiatureii ved Jordoverstadeiis skarpe
Kou-turer og asverlende Begrændsninger sig
langt dybere i vor Erindring end en
ens-sormig Slette eller et bølgeformige
bak-ket Land. Hertil kommer deit rige
Af-verling, som Bjergiiaturen srembyder i
de mere assondrede, oste snevert begrænd-
sede Partier og derved ogsaa i
Planteri-get og Dyrriget.
Disse Betragtninger ville maaskee
retsærdiggjøre at jeg herved sremstiller
nogle Bjergscener, som jeg har oplevet
paa mine Reiser.
J Sommeren besøgte jeg
Nor-ges Fjelde i Selskab med den
ivri-ge Botaniker Christen Smith, der saa
Aar senere ved Congofloden i Afrika
dø-de fom Martyr for Naturens Studium.
Vi havde gjeniiemvandret
Øvre-Telleinar-kens, paa Naturscener saa rige,
Bjerg-land; vi havde besteget det høie,
sneedæk-te, isoleert staaende Gousta, havde besøgt
deii støre, sknmniende Riukansos, et as
Europas høieste Vaudsald, øg stode i
Be-greb med at reise over den vilde Fjeld-
strækning, der ligger mellem Tellemarken
og Hardanger.
Det hører til den norske Bjergmas^
ses Karakteer, at den, i Sammenligning
med andre Bjerge, er meget slad ovenpaa,
og at den ostlige Side danner en jævnt
heldende Skrabning, medens Vestsiden
synker steikt tied til de dybt indtrængende
Fjorde. Denne Karakteer er der maaskee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
