Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
skarøere udtrykt eud andeusteds i deu
sto-re Bjergmasse.
Da Bjergmassen saaledes paa
Østsi-den hæver stg langsomt, saa komme de
sorskjellige Vegetationsbelter til ar ligge
mere ved Siden end over hinanden.
Jste-detfor at man i Alperne og andre Bjerg-
masser hurtigt stiger op fra Lovtræernes
Region til Naaletræernes, derfra til Al-
øerosernes, og saa tik AlPePlauternes og
Sneens Regioner, en Ømverling, som
man i nogle Timer kan blive Vidne til;
saa reiser man i Norges Østland flere
Dage i Naaletræernes Regioner, derpaa
flere Dage gjennem Birkens og derefter
ligeledes gjennem Fjeldarternes og
Snee-beltet, inden man naaer den høieste Aas
eller Vandskillet. Den hele Udstrækning,
fra Bjergmasfens østlige Fød ril Aasen,
er her i det midste ^ Miil.
Vi befandt os faaledes i August ved
den store Sø Mjøsvandet, der ligger
Fød over Havet, i Birke- Beltet.
Granen og Fyrren vare forsvundne. Ved
Gaardene sandtes ikknn saa Agre; thi kun
sjelden kan mau gjøre Regning øaa at
høste modent Byg. Jndvaanerens Liv
staaer allerede øaa Øvergaiigen sra Ager- ^
dyrkerens til Nomadens. Vel have de
saste Vinterboliger, men de slytte om
Som-meren med Kvæget tilsjelds sor at benytte
de høiere Græsgange. Stedse fjernedes
vi mere fra det beboede Land. Gaardene
laae allerede halve eller hele Dagsreiser
fra hinanden; al Vet og Sti sørsoandt;
thi kun Steeiidysser i lang Afstand sra
hinanden lede her Vandreren. Han
sorø-ger dem ved at lægge sin Steen tik, idet
han gaaer forbi.
Til at føre os over Hovedfjeldet til
Hardanger føgte vi forgjeves en Ledsager. ^
Kun med Møie formaaede vi ett Bonde,
ved den sidste Gaard i Tellemarken, til
at følge os til de Sætre, fom
Hardan-gerne have øaa Østsiden af Vandskillet;
her haabede vi at saae Befordring videre.
Vi stege nu oø i Aløeurternes
Bel-te, hvør al Skovvært er forsvnnden, men
hvor smaa nydelige Buske og lave Urter
med store skjøiitfarvede Blomster afverle
med de nøgne Klipper og de rindende
Strømme. Vi naaede her til de første
Hardangerfætre, hvor Sæterpigerne efter
Egnens Skik kom os imøde med et stort,
hvidskuret Melkesad og med Indbydelsen:
^Sæt dig, hvil dig og drik!^ J disse
smaa Kolonier var der kun Piger; de
sø-res derop om Vaaren og hentes tilbage
om Høsten; deii store Fjeldstette, destore
Sneemarker ligge mellem dem og deres
Miil bortliggende Hjem. De
vo-vede derfor ikke selv at passere Fjeldet
og kunde altsaa ikke være vore Førere.
Vor Ledsager sra Tellemarken knnde ikke
reise videre, men vendte tilbage. Vor
Stilling var sorsaavidt mislig; men vi
b^saiidt os midt i den skjønne Alpeflora;
som Botanikere toge vi da ikke i
Betænk-ning at blive, skjønt vi ikke vidste, naar
^ vi skulde kunne komme videre, heller ikke
vare istand til ar vende tilbage og saale-
des assondrede sra den øvrige Verden.
Pigerne, søm havde saaet at vide, at vi
ingen Fanter (Løsgjængere) vare,
indrøm-mede os en as deres Melkehytter. Den-
ne sor Vind og Regn knn nfuldkommeiit
beskyttende Steenhytte var vort Huns,
et Skind og nogle Tepper vor Seng,
Bygbrød, Melk, Øst og Grød vor
Næ-ring.
Men Planteverdenen belønnede alle
Besværligheder; thi skjønt vi rnndtoni
^ vare omgivne as nøgne, skovløse, tildeels
^ sneedækte Fjelde, frembød dog enkelte plet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
