Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Jblandt alle Hvaler ere ingen saa
bekjendte som Delfinerne, thi de findes i
Mængde i alle euroøæiske Haøe;
uysgjer-rige svømme de om Skibene og lade sig
let sange. Deit, som dersor boer ved
Ha-vets Kyst, enten det er Middelhavets
el-ler det store Verdenshavs eller
Østersø-ens eller Nordsøens, han har ogsaa seet
Delfiner. Øm intet Vanddyr vidste de
gamle Romere og Grækere at sortælle
saa-mange Historier som øm Delfinen.
Dig-tere og Natnrforskere have kaøøes om at
besynge den og tillægge den og ørise hos
den en Mængde Dyder og sorstandige
Handlinger, som man neøøe finder hos
noget Landdyr, ja endog savner hos
man-ge Mennesker.
Delfinerne vore meget hurtigt og
oø-naae inden det 4s)de Aar sin snlde
Stør-relse; de leve længe og man har
Erem-pler øaa, at de blive Aar gamle.
Naar de tiimle sig lige ved
Øversta-deit as Vandet, nærmer der sig gjerne
et Uveir. De give en Lyd sra sig, der,
sordi Tungen er sastvoret og Læberne
ube-væ^elige, liguer eu Kvækkeu eller
Støn-tien. De høre meget godt, elske Musik
og kuune gjøres meget tamme ved
blæ-sende Jnstrumenter. De ere ikke bange
for Mennesket; de sølge gjerne Skibene,
springe oste op af Vandet og tnmle fig
legende om dem, felv naar de gaae for
fiilde Seil i den hnrtigste Fart.
UnderKeifer Augustus siaø man en
Del-sin i Lnkrinersøen. Da en sattig Dreng, der
ved Middagstider altid opholdt sig ved
Sø-en, oste kastede Brød til den, blev den
saa tam, at den kom op naar han raabte
Simon. S^lv om Drengen raabte paa
den til andre Tider, kom den oø as
Dy-bet og aad as hans Haand, lagde Finnen
ned og lod ham sidde paa sin Ryg, og
i flere Somre bar den ham daglig øaa
Ryggen over den brede Lnkrinerfø til Sko-
len i Puteoli og tilbage igjen. Det
maat-te være en moerfomFart! En anden Del-
sin øaa den afrikanske Kyst tog ligeledes
sin Føde as Menneskettes Hænder, lod sig
kjæle og klappe, legede med dem der
ba-dede fig, og bar dem om paa sin Ryg,
naar de fatte sig op paa den; men da
Prokonsuleu Flaviauus fmurte deu iud med
eu bedøveude Salve, faa at deu ett Stund
flød fom død om paa Vandet, skyede den
Meniieskeue og kom først tilbage efter
uogle Maaneders Forløb. Af faadaune
Førtællinger gives der mange, hvilke
gjø-re det af Herodot fortalte skjønne Sagn
om Sangeren Arion mindre urroligt.
Af Korinths Hersker, Periander,
bleø Arion sendt til Jtalien og Sicilien,
hvor han ved sit ^ittarspil vandt Priseu
i en poetisk Veddekamp. Da han med
store Rigdomme reiste hjem paa et
korin-thisk Skib, besluttede Søfolkene paa
Ski-bet at dræbe ham og bemægtige fig hans
Skatte. Men Sangernes Gud Apollo
aabeiibarede ham Faren i en Drøm.
Ari-on bad nn om, at de endnn engang vilde
tillade ham at ndøve sin Konst, og da de
tillode ham det, traadte han i sin
pragt-fnlde Sangerdragt med Strengelegen i
Haand op paa Dækket, fpillede og sang^
og styrtede stg efter Sangen i Havet. Lyt^
tende til de herlige Toner, havde
Delfi-nerne forsamlet sig om Skibet, og en
af dem tog Sangeren paa sin Ryg og
førte ham til Forbjerget Tænaros,
hvor-fra det ei var vanskeligt at komme til
Korinth. Da Søfolkene, der først senere
kom derhen, bleve spurgte om hvor der
var blevet as Arion, sagde de, at han var
død, men til Stras sor deres Udaad lod
Periander dem korssæste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
