Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Ved Kysten as Montpellier hjæløe de
Menneskene med at fange et Slags Fisk,
som i Mængde findes der, naar Ebben
indtræder. Fiskerne raabe Simon, og da
ile Delfinerne frem fom i en Slagorden
og jage Fiskene ind øaa de udybe Steder.
De erholde derfor sin Part af de Fiske,
der fanges, og fodres desfortiden med
Brød, som er dyøøet i Viin. J den
easstske Havbiigt komme Delfinerne frem
selv naar man fisker om Natten, tage
Fø-de af Fiskernes Hænder og følge
Baade-ne som Ledsagere. De ere meget
selska-belige og synes at bære Kjærlighed til
hverandre indbyrdes. Da Kongen
afKa-rien engang lod en Delfin fange og binde
fast i Havnen, saa sorsamlede der sig eii
stor Mængde, som med synlig Bedrøvelse
saalænge bade om Barmhjertighed mod
deres Kammerat, at Kongen stay den løs.
Øm alt dette er sandt ^ Det kan jeg ikke
indestaae dig sor, min Ven. Romeren
Plinins har sortalt disse Historier sor
Aar siden, og det kan vel være inn-
igt, at han har været en Smnle lettroen-
de, og ladet sig binde Et og Andet øaa
ær-met, som ikke er ganske overensstemmende
med Sandheden. Saameget synes
imidler-tid at være vist, at den sor en Deel tilkom-
me de Egenskaber, Pliuius tillægger deii:
at deu er selskabelig og kjærlig mod sine
^ige, nysgjerrig og maaske vel og kan
bli-ve tam; men at deit hjælper Fiskerne at
jage Fisken i Nættet o. s. v. er vistnok
kun Tilsældets Værk, i det Delfinerne
jage Fiskene sor at skasfe sig selv Føde.
Delfinernes Søæk øg Kjød giver en
stærk og nærende Føde. Grønlænderne
jage og sange dem dersor, men Fordom
gjør, at vi og andre saakaldte knltiverede
Nationer ikke nyde denne Føde, derimod
benyttes de hos os knn til Trankogning.
En voren giver omtrent Potter Tran.
Den vigtigste Marsvinsangst i de nordiske
Lande, sinder Sted i den lille danske By
Middelfart, ved Lillebelt, hvor et eget
Selskab, som har denne Fangst til For-
maal, og har sine egne kongelig
stadfæste-de Love, allerede har bestaaer over
Aar. Deii bedste Fangst finder Sted om
Vinteren, og, naar den er heldig, kan der
i en Uge fanges over hundrede Stykker.
Fra Mortensdag til samme Tid
48^8 saitgedes omtrent Stykker og
blot i de to Maaneder sra Mortensdag
til først i Jannar
Styk-ker. Høs os her i Norge faaes de
for-detmeste kuu tilsældigviis, uaar de
ind-vikle sig i de udsatte Fiskegaru, eller
skydes. ^
Der gives mangfoldige Arter af
Del-finer ; de vigtigste og almindeligste ere
Søringhvalene (den egentlige Delfin),
Marfvinet eller Jsen og Grinden. Hvis
dette Stykke om Delfinen har fornøiet
Eder, sknlle vi maaske en anden Gang
fortælle Eder noget, mine Venner, om
hvorledes Delfinens Slægtssorvante,
Grin-den, sanges øaa Færøerne.
Den listige ^sobnrand.
n fransk Kjøbmand feilede med et Skib,
fnldt af store Rigdomme, hjem fra
Levan-ten eller Østerlandene, hvorfra vor
Reli-gioit, vore Frngttræer, vi selv og mange
andre gode Ting oørindelig ere komne,
og tænkte med stor Glæde øaa,
hvorluu-de han, naar hait var kommen hjem,
vil-de bygge sig et Slot ved Havet, leve i
Ro og Stilhed og søise tre Slags Fisk
til Astensmad. Pasf, saa saldt der et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
