Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
De ^odiske Synagoger.
^øderne haøe ikke som vi egeutlige
Kirker men Forsamlingshuse, som de
kal-de Syuagoger, hvori de sorsamle sig sor
at holde Audagt. J disse findes kun ett
pult eller prækestol sor Rabineren eller
præsten, som forretter Tjenesten og et
lukket Galleri, hvor Frueutimmerue, nden
at sees knnne sidde og høre prædikenen.
Det lader sig ikke nøiagtig bestemme
paa hvilken Tid der sørst er bleven
oø-rettet jødiske Synagoger. Nogle mene,
at der har existeret saadanne, øaa de
Ti-der, da det salomoniske Temøel oøsørtes,
ja maaske endog øaa Dommernes Tid.
Prideaur, Stackhause og andre benægte
Synagogernes Eristentse sør det jødiske
Fangenskab, men indrømme desuagtet at
der soruden Salomons Tempel endnn
sandtes nogle andre Steder, der vare
be-stemte til sælles Tilbedelse as Herren^
thi ester hiint ørægtige Temøels Brand
udbrød den begeistrede Proøhet Asah i
bittre Klager over Syiiagogerues Øde-
læggelse ved Babylonierne.
Da Jøderne bleve adsøredte i
frem-mede Lande viste de sig endnu ivrigere
end forhen i Vedligeholdelfeu af sine
re-ligiøse Skikke. De forfamlede fig i
ørt-vate Httfe til fælles Audagtsøvelfer og,
hvor de fik Tilladelse dertil, oørettede
de offentlige Bedehnfe. Da de ester det
babyloniske Fangenskab igjen droge ind i
Landet Canaan, oørettedes lignende
Be-dehuse. J endnu sildigere Tider da
Aleran-der den Store oøtog huudrede tusinde
Jøder i sin nye Stad Alerandrien i
ægyø-ten, øg gav dem lige Rettigheder, byg-
gede de sig en meget ørægtig Bygning,
med Hensyn til hvilken ^ de pleiede at
sige: ^Hvo der ikke har seet den store
Synagoge, deit kjender ei Jsraeks Hæder.^
Paa Frelserens Tid var der tolv
Syna-goger i Tiberias, en liden Stad i Gali-
læa, og ikke mindre end fire Hnndrede og
firsindstyve i Jerusalem; hertil kom
desu-deit mange andre i Canaan, som man kaii
see af det nye Testamente.
Øver Dørene øaa saadanne Bygnin-
ger stod sædvanlig følgende Jndskrift:
^Disse ere Herrens Døre, hvorigjennem
de Fromme indtræde.^ Paa de indre
Vægge læste man ofte Ordene: ^Tæiik
øaa din Skaber!^ eller: ^Tanshed
erbe-falet under Herretis Bøn eller : ^En Bøn
nden Opmærksomhed er fom et Legeme
nden Sjæl,^ o. s. v.
Gndstjeiiesten i Synagogerne bestod
sornemmelig i Bønner, som enhver
op-rindeligen sremsagde nden Forberedelse,
men som senere bleve indklædte i visse
Formler. Videre i Læsning af Skriften;
herhen hørte Shema, Loven og
Prophe-terne (Shema betyder øaa Hebraisk Hør!
og fordi en Deel af de Bibelsteder, der
forelæstes, begyndte med dette Ord,
be-tegnede man hermed det Hele). Endnu
hørte til Tjenesten Skriftens Fortolkning,
under hvilken Præsten sad, esterat han
staaende havde oølæst en eller stere Dele
as den ovenomtalte Tert. Vor
Asbild-ning sremstiller det Moment da
Rabine-ren soredrager Loven.
Nn sor Tiden ere Synagogerne
Jø-dernes eneste kirkelige Anstalter, og de i
Jødemenighederne derved ansatte
Embeds-mænd ere Forstanderen eller Rabineren,
Tjeneren eller Forbederen (egentlig Kir-
keenglen, Seliach gibber), de ældste og
Oøvarteren eller Almissesamleren.
De til Giidstjenesten bestemte Dage
vare Mandag, Thorsdag og Løverdag.
Den sidste holdtes hellig fremfor de øv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
