Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
sektet sig øaa den saakaldte indianske Figen
i Sydamerika. Galæblerne have deres
Oørindelse as et Jusekt, som lægger sine
æg øaa Egetræernes Blade. Nogle læg-
ge deres æg øaa andre levende Jnsekter,
som deras blive syge og døe. De fleste
Bræmfearter lægge deres æg i levende
Dyrs Hud, saasom Hestene, Faarene, Gje-
deriie og volde derved Hævelse og
Syg-domme. Dødningeuhret og paøikrlnseu
oøholde sig i Bøger, Urtesamlinger,
pa-viirbetræk, ogsaa i Træ og give eu Lyd
fra sig, som sordnms Ukyndighed ansaa
sor et ondt Varsel. Saiidloøøen i Ame-
rika lægger sine æg nnder Neglene øaa
Tæerne af Mennesket og volder derved
heftige Betændelfer, der stundom gaae
over til Koldbrand.
Nogle af Amøhibierne komme ikke
til Verden med den fuldkoiniie
Legems-skikkelse, de siden have; men Jnsekterne
ere i dette Stykke underkastede en endnu
større Jndskrænkning. Der er ikknn
saa-re saa Jnsekter, som sor deres Livstid
beholde den Legemsskikkelse, med hvilken
de sørst bleve srembragte; de sleste as dem
nndergaae adskillige Forvandlinger i
gan-ske sorskjellige Skikkelser, der endog
stræk-ke sig til deres hele indvortes
Legems-bygnings Forandrtng. Almindelig
under-gaae Jnsekterne trende
Hovedsorandrin-ger. J der^s sørste Tilstand, da man
kalder dem Larver, vise de sig i Skikkelse
as Orme; i den anden seer man allerede
Jnsektet, hvis samtlige Lemmer ligge
ind-viklede i en eller flere Huder øaa
Bry-stet og have ikke den miudste Bevægelse.
J denne Tilstand kaldes Jnsektet Nymøhe
eller puøøe. Larveu bevæger sig, saaer
Øine, Tænder, Fødder, søm Arten er til,
vorer stærkt og britger megeu Føde; meu
pnpøen leøer almindelig i en fnldkommen
Uvirksomheds Tilstand. Den ligger som
i et Slags Søvn, og de indvortes
Gjen-stande røre den enten ikke, eller gjøre
ik-kun et svagt Jndtryk øaa den. Den kan
hverken bruge Øine eller Mund eller de
andre Lemmer; har almindelig ingen Krast
til at bevæge stg sra det Sted, hvor den
er, og har hverken Bekymringer eller
For-nødenheder. Dog gives der ogsaa de
Jn-sekter, som i deres pnpøetilstand knnne
bevæge sig, som Mygget. Jmidlertid nd-
giør denne Uvirksomhedstilstand eii stor
Deel as Aaret og Dyrets Levetid. En^
delig oøiiaaer det den tredie periode af
stn Tilværelse; nu har det al den
orga-niske Fuldkommenhed, det fom Dyr skal
have; er skikket til at sorølante sin Art
og med det samme at ende sit Liv.
Hvo sknlde’ vel, tiaar vi samle alt
dette, knnne miskjende den store Afstand,
der er mellem Jnfektets og de snldkom-
nere Dyrearters Virkekreds. J sin
sør-ste Tilstand staaer Jnsektet i Klasse med
Ormen, søm dog staaer nedenfor det.
Dets Nymphetilstand tilbringes i
Uvirk-somhed, og det Tidsrnm, disse tvende
Tilstande indtage, ndgjør den største og
væsentligste Deel as dets Levetid.
Ende-lig erholder det den snldkomne
Ørgattisa-tion, som gjør det skikket til den hele
Virksomhed, hvortil det as Natureu blev
bestemt; og denne Virksomhed kan nu ikke
beregites efter Maaueder og Aar, meu
ik-kuu efter Dage og Timer. Vistuok gives
der blaudt Jnsekterne nogle, som have en
ndmærket lang Levetid; saaledes angiver
Blnmenbach, at Bierne blive omtrent syv
Aar gamle; men denne lange Levetid er
ikke i Almindelighed Jnsekternes Lod.
De-res største Fuldkommeuhed og deres Død
staae sor det meste i nær Berørelse med
hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
