Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
rige, hvilket endnn er Tilfældet, sordi
Gud ester Moses øaa den Dag oøhørte
at skabe. Synagogerne øare tre Gange
daglig aabne sor Jsraelitterne til Bøn.
paa høie Festdage begyndte Gudstjenesten
tidligere og varede længere. Synagogers
nes Forstandere vare ogsaa Øvrigheds-
øersoner, der saavel sorvaltede de
indkom-ne Almisser som øaalagde Strasse og
Bø-der. Hver Synagoge havde tø
Spare-bøsser, en sor israelitiske øg en sor
an-dre Fattige.
^rosast genskab.
n Ravn (Korp), som Fuglene attsaae sor
en Viis, sad engang øaa et Træ i
Sko-ven. Da kom der en Fnglesænger, som
satte sine Garn nd, og strøede Korn
der-under, og gik igjen bort. Men Ravnen
skyede Nættet, og skjulte sig i det tætte
Løv. Eu Sværm Vildduer kom og saae
det deilige Korn og de satte stg alle og
aad. Men Nættet saldt sammen over dem,
og de vare fangne og flagrede omkring
øaa Jorden. Da sagde den, der øar
An-fører for Sværmen : ^Det hjælper til
Jn-tet, at vi saaledes stagre om, en hist, en
her; men lader os forsøge øaa at hæve
os oø alle øaa een Gang; kanske kunne
vi da tage Nættet med os.^ Øg de fløi
op alle paa een Gang, og toge Nærtet
nied sig.
Men Ravnen, der havde seet,
hvor-ledes Enighed gjorde dem stærke, siilgte
ester i Asttaiid.
Duerne havde sat sig paa en Kornas
ger, nærved et Træ, og raadstoge om,
hvorledes de endelig skulde komme nd as
Nættet. Da sagde ett af dem: ^For lang
Tid siden har jeg indgaaet Veuskab med
en Muus, som boer her i Nærhedeu.
Skal jeg ikke kalde paa deu, at deu kan
komme og gnave Nættet itu ^ Deii
kald-te paa Musen, som strar kom ud as sin
Hule og gnavede Traadene as; og glade
sløi Duerne dersra og takkede Musen sor
sin Befrielfe.
Ravnen havde seet Alt, og tænkte
ved stg selv, ett tro Ven er dog et stort
Gode ; dersor satte den sig ved
Mnsehul-let og kaldte paa Musen, fordi den vilde
indgaae Venskab med den. Men da
Mu-seu kom ud og fik Øie paa Ravnen, løb
den hastig tilbage i sit Hul. Meu
Rav-uen raabte atter paa den, og sagde:
^Hvor-sor flyer du for mig^ Vil du ikke være
min Veninde ^ Musen svarede: ^Nei,
det gaaer aldrig an, thi Dn kunde snart
komme til at glemme vort Venskab og
æde mig oø som en anden Muiis.^ Men
det snaskede Ravnen den as med, og de
kom godt overeens og levede sammen.
knn længtes Ravnen ester skt sorrige
Øp-holdssted; thi den srygtede Jægerne, som
vankede her. Derfor sagde deii en
Af-ten til Musett, hvis huu ikke havde
no-get derimod, saa vilde de drage bort sra
dette Sted, sordi det ikke var afsides nok.
Den vilde bringe Musen til et Sted,
der var mere skjult, og hvor deu desuden
havde en anden tro Veninde, en
Skil-padde. Musen var tilsreds med dette
Forstag; thi heller ikke den hyggede sig
der, sordi der oste havde været en Kat
efter den i Marken. Ravnen tog den
da med Næbbet ved Halen, og bar den
gjennem Luften, og satte den ned nnder
et Træ, øg kaldte paa sin Veninde
Skil-padden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
