Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Skiløadden kom srem af siu Dam,
og glædede sig over, at Naboeu var
kom-men tilbage, og havde medbragt endnn
en Veninde, Musen. Og Musen grov
stg et Hul, og de levede sammeu i Fred
og Endrægtighed.
Da de saaledes sadde en Dag og
ta-lede om Tidernes Gang, kom der en Hjort
løbende, som standsede ved Dammen og
saa sig om. Da dykkede Skiløadden ned
i Vandet og Musen krøb ind i stt Hnl,
men Ravnen stog med stue Vinger og sløi
øø i Høiden sor at see om Jægeren var
ester Hjorteu. Meu den saae intet, øg
kom ned igjen og talede til Hjorten : ^Vær
uden Frygt; her er ingen Fare. Der
har aldrig viist sig en Jæger øaa denne
Kant as Skoven. Hvis dn synes om det,
kan dn boe her. Omkring Søen vorer
deiligt Græs, som dn kan æde, og dn
kan ikke ønske at drikke et klarere Vand.^
Da den havde sagt dette, kaldte den
øaa Museu og Skiløadden, og de kom
srem og talte til Hjorten, og bade, at
den sknlde bliøe.
Hjorten saae sig om; Græsset var
herligt og Stedet sikkert sor Forsølgelse.
Den gjorde sig da et Leie as Løv og
Moos, og boede hos dem, og de holdt
troeligt sammen. Men en Aften kom
Hjorten ikke hjem. Da bleve dens
Ven-ner bange sor, at der skulde have tilstødt
den en Ulykke, og Ravnen fløi nd før at
søeide, øg saa stn Ven ligge sangen i et
Næt. Den sløi tilbage til sine Venner
med Esterretningen herom, og raadslog
med dem, om hvad de sknlde gjøre sor
at besrie den.
Da sagde Mnsen til Ravnen: ^Tag
mig og bær mig derhen, saa skal jeg
gtta-ve Nættet itn.^ Ravnen bar den hnrtig
derhen^ og den begyndte at gnave paa
Nættet. Da kom ogsaa Skiløadden
kry-bende derhen, og Ravnen og Museu
skjænd-te, sordi den var kommen. Ravnen
sag-de: ^Hvor vil dn stygte hen, naar
Jæ-geren kommer^ Jeg flyver bort, Hjorten
løber sin Vei og Mnsen øutter sig ned
^i et Hnl, men hvad vil dn vel gjøres
Din Gang er langsom og dn kan ikke
red-de dig.^ Ommedens Ravnen talede
saa-ledes kom Jægeren allerede gaaende, sor
at see om han havde sanget noget i sit
Næt. Da han saae Hjorten blev han
glad; men førend han kom derhen var
Nættet søndergnavet, og Hjorten sørang
ind i den tætte Skov. Ravnen fløi sin
Vei og Mnfen ønttede sig ned i et Hnl,
men Skiløadden stod der, og rystede af
Skræk.
Jægeren ærgrede sig over, at han
var gaaet gliø as det skjønne Bytte, og
sor ikke at komme tomhændet hjem, tog
han Skiløadden, viklede den ind i det
søndergnavede Næt, og gik assted.
Mu-sen, der havde seet Alt, kaldte hnrtig sine
Venner sammen, øg holdt Raad med dem
om hvorledes de skulde besrie Skilpadden.
Da soresiog Ravnen, at Hjorten skulde
lægge sig som død paa deu Vet, som
Jæ-gereu skulde gaae, og deu vilde sidde paa
deu, som om det var et Aadsel; uaar
Jæ-gereu saa det, vilde han vist lægge
Næt-tet sra sig og gaae hen tik Hjorten. Men
da sknlde Hjorten springe op, og løbe
langsomt srem og tilbage, som om den
havde Øndt i Foden, og altid sknlde den
lokke Jægeren, undertiden lade ham
kom-me nær, men saa løbe igjen, indtil
Mn-sen igjen havde gnavet Nættet itn og
Skildpadden skjnlt stg i Skoven ; da
skul-de de alle paa een Gang løbe dersra.
Og søm de havde bestnttet, saa
gjor-de de ogsaa. Jægeren kastede strar Skil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
