Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
srngtbare Fjelddale, iisnende Storme,
Ha-gel og Snefog, der nedslaae Landmandens
Haab, de spirende Agre. Men, naar
Løvet er faldet as Træerne, og
Trækfug-tene dragne til Syden, da reiser han stg
sørst i al stn Vælde, og udsender
mægti-ge Hærskarer, forat tngte de Egne, der
i Sommerens Tid ei lød hans Biid,
før-at sængste dem i Sneens og Jsens
Læn-ker: ^ det syger og sneer i mange
Da-ge; Væggene knage asKnlden; savnedybt
bedækkes Jorden as Sne; Træer,
Gjer-der og store Kliøpeblokke ere oversneede,
og oste naaer Sneen lige oø til Tagskjægget
øaa Husene. Endelig holder det op at syge.
Nit liikker Fjeldbonden øaa sin Dør, vil
see sig om i det Frie. Hvorledes skal
han komme sreme tilsodse det er umuligt^
med Heste Den vil synke ned i Sneen
til over Lænden. Hvorledes skal vi nu
hjæløe hame ^Med et Par Ski!^ Ja,
det er rigtig, hau søæuder de lange glat-
te Ski øaa Benene, og over den dybe
Sne, hvor der hverken findes Vei eller
Sti, sarer han assted saa hnrtig som
Falken, der jager Ryøerne øaa hans
Fjelde^
J Julen eller de andre Høitider,
naar Veiene ere nsremkømmelige, sare
baade Maudsolk og Fruentimmer øaa Ski
til Gjæstebud ; Konerne sølge med deres Pat-
tebørn øaa Ryggen. Paa Ski sætter den
raske Fjeldbonde over de store vide Fjelde
ssom Dovre og Filesjeld) til sjerne
Byg-delag; øaa Ski gaaer haii oø og
ud-sætter Snarer for Ryøerne, som han oste
sanger i huudredeviis; øaa Ski
sorsøl-ger, indhenter og sælder han Renen,
Els-dyret, Ulven og Bjørnen, der ei knnne
indhentes med den raskeste Hest ; og mang-
en Jæger har kun et Par saadanne
skrø-belige Træstykker at takke sor at han end-
nit lever. Som Ereinøel herpaa kan jeg
sortælle en Historie, jeg har hørt as en
god Ven.
^Den sørste Gang jeg sknlde reise
til Byen med min Fader, ^ sagde han,
^standsede vi etsteds i Solør udeufor en
liden Gaard, hvor der var oøstaaet eii
ntrolig Mængde Bjørnefkaller øaa
Sta-burvæggeu.^ ^Her, sagde min Fadere boer
deu Maud, ^ hvad hau heder kan jeg
ikke erindre ^ som har skndt saa mange
Bjørne (jeg troer det var nu har han
vist skudt Huudrede suldt); nit skal vi
gaae ind og snakke lidt med ham. Vi
gik ind, og da vi havde lagt Reisetøiet
as os, fik jeg see et Par lange Ski
nn-der Bjelkerne, og paa den ene knnde jeg
see nogle dybe Fnrer, der ligesom vare
indklorede med nhyre Krast, ligefra
Vidie-baandet og til Enden. Jeg blev da strar
nysgjerrig efter at vide hvad det knnde
betyde og spnrgte Bjørneskytteren, som
var en stor, stærk Mand, noget over sine
bedste Aar, hvem der havde kloret saa
stygt i hans Ski.^ ^Ja, ja, sagde han,
det skal jeg nok sortælle dig! Den var
ikke at spøge med, kan dn tro, og han
uudte mig vist ikke Godt. Det er vel
nu en tre Aar siden, at jeg oppe i
Fjel-det tras tik at jage en Bjørn ud af Hiet,
søm jeg sideu længe søgte ester. Da jeg
paa Skierne stod ud over eu Bakke
mød-te jeg den endelig, og skjød strar; men
da jeg ikke havde noget godt Skud, strei ^
sede Kuglen deii blot paa den ene Side s
og raseiide af Smerte satte Bjørnen strar
efter mig, og faa nær var den, at, idet
jeg igjen lod det gaae udover alt hvad
jeg kuude, hug deu sine Kløer i Skien
og klorede saaledes i deu som du her kan
see. Havde deu da saaet mig sat, var
der vel ikke blevet et Stykke igjen as mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
