Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Meu Bakken var brat, og saa gik det saa
hurtig, at den ikke kunde indhente mig
igjen. Dog var det ikke min Mening at
løbe sra Bjørnen heller; sor da jeg havde
faaet ladet min Rikle, saa vendte jeg om
igjen og om en Stund mødte jeg Bjør-
tien, og skjød en Kugle lige gjennem
Ho-vedet, saa den blev liggende død øaa
Ste-det. Herudeiifor øaa Væggeii hænger
Hjerneskallen af den, og der kan du see
hvorledes Kuglen har gaaet ind nnder
det ene Øre og nd nnder det andet. ^
J de sorskjellige Krige, der have
væ-ret sørte mellem Norske og Svenske, have
begge partier havt hele Regimenter as
Skiløbere, der oste have gjort Streiftog
ind i Landene og anrettet megen Skade
for Fienden, men ofte ere de ogfaa, som
hertillands sortælles om de Svenske, komiie
i Ulykke derved.
J Kong Frederik den Tredies Tid
hendte det sig, at en Flok Svenske øaa
omtrent Mand tvaiig eii as de Fin-
tier, der snart græssede sine Rensdyr øaa
svensk og snart øaa norsk Grnnd, til at
være deres Veiviser ned til Tyssjorden
i Nordlandene, hvor denne Fin havde sin
ineske Familie. Ved Juletider begave de
sig øaa Reiseu; han løb øaa Skier; de
kjørte med Reen. J Mørket leder han
dem vild og sører dem hen til et stadt
Fjeld, der danner en srygtelig Styrtning,
ndover hvilken de sare og der finde deres
Grav. Fjeldet kaldes tik Minde herom,
Mandesjordsjeldet, og i den nedenunder
liggende Dal, sandt man endnu i
hist og her Levninger as Menneske- og
^eeiisdyrbeeit ; men troværdige Folk
sor-talte dengang, at i deres Barndom var
disse at see dyngeviis. J Soløer har
man ogsaa et Sa^n om en rask Skiløber,
ber som Veiviser i Snefog bragte ett lig-
nende Ulykke over svenske Streisøartier.
Nedensor ville vi fortælle et lignende sra
Throndhjem.
Under Krigen med Karl den Tolvte,
fortæller man, der kom et svensk
Skikø-berkomyagni ind over Namseskoven i
Sne-aasens præstegjæld i Trondhjems Stifr.^
paa denne Skov var der dengang, og er
vel maaske saa endnn, mange
Finnehyt-ter. J en af disfe gik nogle af
Skilø-berne ind og bade en Fin om at vise dem
Veien til Gaarden Fiskum, hvor de
hav-de spurgt, der skulde være et stort
Bryl-liiø, hvortil de steste og rigeste Folk i
Bygdeu vare sorsamlede. Finnen sagde
nei og vilde ikke, men da de trnede ham
øaa Livet, turde haii ikke andet end sølge
med.
Det var en mørk Nat med Storm
og Snefog, der stod dem lige i Øinene,
saa det næsten ikke var muligt at skjeldne
et Par Skridt sremad. Foran de
Øvri-ge soer Finnen øaa Ski med ett Tyri-
sakkel i Haanden og viste Vei. Naar
man sra Namseskoven drager længere ned
i Sneaasens Præstegjæld, maa man ned
over Fjeldet; men dette er kun muligt
øaa nøgle saa Steder, da det næsten over^
alt danner en høi steil Fjeldvæg med
sryg-telige Steennre under. Lige mod Randen as
denne srygtelige Styrtning satte Finnen
nd over en jæviithældeiide med Smaaskov
bedækket Skraaning, men da han kom tik
Kanten, hvor Døden ventede nedensor,
kastede han Fakkelen udover, vendte
ølndselig med stor Behændighed og styrede
langs Asgriiiidens Rand. Svenskerne saae
Fakkelen fare foran sig og forsvinde, men
godtroende indbildte de sig, at der kun
var eii usædvanlig brat Bakke og satte,
tiden Anelse om nogen Svig, alle som en
ud over Kliyøen, hvor de sandt sin Graø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
