Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Ma^azin.
Det nyttede naturligviis intet, at jeg
nn-derrettede dem om, at Kvægavlen i Schweiz
og Norge lykkes godt, skjøndt man der
gaaer den Fremmede imøde med
Melkebøt-ten. l^tum^ ^l puo^e (Det er Skik
her-tillands) var Svaret, og min Fører tog i
dette piiukt sine Landsmænds parti.
Ester en temmelig kold Nat,
sort-satte jeg ved Dagens Anbrud min
Bjerg-bestigelse. Jeg oversteg snart Bøgens
øvre Græiidse og besandt mig ved
Gran-sassos nmiddelbare Fod øaa den saakaldte
Araøietra (Steenalteret), Fod, et
Slags Terrasse, midt i den skjønneste
Alpestora. Høiere oøpe blev Bjerget
sted-se steilere; øaa Syd- og Østsiden er
Gran-sasso saa brat, at det neøøe kan bestiges,
yaa Nordsiden er det mere tilgjængeligt
sormedelst en Bjergkløft, men denne var
belagt med Sne. Ved at hugge Trin i
den faite Sne blev det mnligt at komme
oø næsten til Bjergets Toø, dog stod
end-nu en næsten lodret Klipøe tilbage;
den-ne knnde jeg ikke bestige, men efter
Øie-maal antog jeg den for at være Fod
over mit Standpnnkt og Bjergets snlde
Høide dersor, efter den anstillede
Baro-metermaaling 8^5, eller næsten ^()()()
Fod over Havet. Jeg vendte tilbage tik
Nordsiden og overnattede i en Landsby
Pietra Camela, hvorfra jeg den sølgende
Dag oversteg deit Bjergmasse, hvorpaa
Gransasso hviler; Passet er Fod.
Paa Nordsiden laa endnn megen Sne,
som jeg maatte gaae over; den bratte
Sydside derimod var næsten udeu Sne,
og ad denne kom jeg endnu samme Dag
til Aguila.
Sknlde seg i korte Træk sremstille
Bjergnaturens Forskjelligheder, saaledes ^
som de srembøde sig øaa de to her
sor-talte Vandringer, da maatte jeg vel især
gjøre oømærksom øaa følgende:
Luftens Beskaffenhed knnde her
næv-nes først. Norges vestlige Side er
be-kjeiidt for sin taagede skyfulde Himmel
og stn idelige Regn ; skjøndt itu Østsiden
har klarere Lu fe faa ere døg Bjergene
og især de Dele af famme, der ligge nær-
mest ved Vestsiden, mindre i dette
Til-sælde. Sommeren var desiiden sær-
deles regiisiild. Da vor sælles Lærer,
Hornemann, som den Sommer reiste i
Jylland, meldte os hvor mange Gange
haii øaa denne Reise var bleven vaad,
svarede vi ham (uden stor Overdrivelse),
at vi knn vare blevne eengang vaade,
nemlig sra Reisens Begyndelse til dens
Ende. Denne bestandige Regn og
Taa-ge, disse evindelige Skyer, som indhylle
Bjergene, gjøre naturligviis at
Bjergfor-merne ikke knnne sremtræde med Klarhed.
Natnren viser derfor, øaa saa fmilende
Øieblikke nær, vel Høihed, men har der-
hos et vist sørgmodigt Præg. Anderledes
nnder Jtaliens lyse Himmel. Skjøndt i
Bjergene Skyer og Regn, selv om
Som-nieren, ere hyøøigere eiid i Sletterne,
saa er dog Lnsten sædvanligen klar og
derhos mere gjennemsigtig end nogensinde
i Nordens Bjerglande. Udsigten bliver
derved mere ndstrakt. Bjergenes
Be-grændsningslinier ere skarøere og renere,
under ett smnkkere Belysning.
Det andet Pnnkt, i hvilket en
be-tydelig Forskjel srembyder stg: er Bjerg-
massernes Form. Jeg har allerede
nævnt de store Fjeldstetter i Norge;
sti-ger man oø enten øaa Aasen as disse
Sletter, eller de høiere, sædvanlig dog
atter tilruudede, Bjergtoøøe, saa overseer
^ man nmaadelige bølgesormige Øverstader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
