Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
der enten srembyde Sitelag eller kun
be-staae as nøgne Kliøøer. De smaa par-
tier bevorede med Fjeldnrter ere ikke stos
re nok og planterne selv for smaa, til
at bidrage til Landskabets Karakteer.
Da-lene øaa Østsiden ligge sor langr borte
til at kunne sees, øaa Vestsiden ere
Fjor-deue sædvanlig sor smale til sra
Fjeldrop-øene at blive synlige ; ogsaa Havet er for
langt borte om end Taagen ikke
forhin-drer Udsigten. paa Apeninerne, der
oven-til ikke frembyde flere Strækninger
afno-get betydeligt Ømfang og hvor
Bjergtop-peiie sædvanligen hæve sig steilt i Veiret,
der bliver Udsigten fra disse allerede af
den Grtittd betydeligere; man seer for
Erempel fra Graiifasfo ned i de
friigt-bare Dale i Nord og Syd, ja
Kyststet-ten og det adriatiske Hav lige indenfor
Synskredsen.
Sne viser sig endog om Sommeren
i begge Bjergmasser, men mødes i
Sy-den naturligviis sørst paa eu større
Høi-de. De store Snemarker paa
Hardanger-sjeldeue ligge ikke høiere eud mellem ^^
5()s)() Fod. Gransasso, som hæver sig til
Fod, har i Juli knn Snemasser
paa Nordsiden og i August og
Septein-ber er neesken ingen Sne tilbage.
Nærmest ved Sneen findes i begge
Bjerge Bæltet for de skjønne Alpeiirter.
Næst til disse stutter sig i Norge Birken,
lavere nede ere Fyrren og Granen de
vigtigste Skovtræer; Bøgen er ukjendt
paa Norges Fjelde, den sorekommer knn
i det sydlige Norges Sletteland (Laur-
vig). Paa Apeninerne derimod er Bøgen
det Træ, som gaaer høist og stiitter sig
næst til Fjeldnrternes Bælte. Denne
sor-skjellige geographiske Fordeling er endnu
mere paasaldende, iiaar vi sammenligne
den med Kornavlens. Medens Bøgen
kun findes i det allersydligste Nvrge, dyr^
kes Bygget eiidiiii i Finmarken ikke langt
sra Nordkap; i Apeninerne derimod er
Kornavlen næsten allerede ophørt inden
man kommer ind i Bøgebeltet, og Bøgen
gaaer stere tnsiiide Fod høiere op.
Aar-sagen ligger udentvivl deri, at Kornavlen
især afhænger af Sommervarmen, Bøgen
mere af hele Aarets Varme. J hine
nordlige Egne er Sommeren langt
var-mere eiid paa den Høide i
Apeniner-ne, der har samme aarlige Middelvarm
me.
J de høiere Regioner er Kvægavlen
den vigtigste Syssel i begge Bjergmasser;
men den er i det heletaget betydeligere
i Norges sydlige Dele end i Apeninerne;
hist bringer man ikke blot Faar og
Ge-der men ogsaa stort Kvæg op til
Fjeld-Græsgangene; her er det næsten knn Faar
og Geder der grasse. Hist bygger man
Steenhytter og sører et ordentligt
Sæter-liv; her vanke Hyrderne om med deres
Faar og Geder, øg overnatte i
Skind-pelse uuder aabeu Himmel eller boe i
Jord-hytter. Nomadisk er Hyrdelivet paa
beg-ge Steder; det er om Sommeren
atKvæ-get bringes til Fjelds; men istedetsor at
i Norge Kvæget vintersores i Dalene,
saa drives Faarene, efter om Sommeren
at have græsset i Abruzzerues Bjerge,
ned i deit store Lavslette i Puglieu, hvor
Klimatet er mildt nok til at de kunne bli-
ve i sri Lust Vinteren over.
Vilde vi ndstrække vor
Sammenlig-ning tik Fjeldboerne selv, da vilde den
salde ud til Fordeel sor Nordboen. Hos
deii norske Fjeldbonde seer man i hans
Bolig og Bohave prøver paa hans
Vir-kelyst; han har Sands sor Læsning, og
hans Væsen røber Kraft og Selvtillid.
Hyrden paa Apeninerne er dorsk, uvi^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
