Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Maga^in.
J tør stenet Grund og Kliøøegrund
trives det bedst, øg dets stærke Rødder
udvikle sig med saadan Krast i
Kliøpe-revnerne, at de nndertiden sørænge store
Stene. Træets Blade ere sjædrede d. e.
øaa en sælles Bladstilk sidde slere Blade
lige oversor hverandre. Der, hvor Blad-
stilkene sorene sig med Greiieue, vise sig
de smaa hvide Blomster i Duske. Frttgs
teu er en valsesormig Træsrngt, med sta-
de Frø.
Mahogtnkræets Fasthed, skjønne Ud-
seende og deu sine Politur eller Glathed,
som det kau modtage, gjør det meget skik-
ket tik fiiut Snedkerarbeide. Det
benyt-tes ogsaa meget dertil og sorsendes i store
Blokke eller tykke Planker til Europa.
Da det vilde blive temmelig kostbart,
at lade Møbler forfærdige af heelt
Ma-hognitræ, har man oøfiindet en
Frem-gangsmaade, hvorved^ man giver faadanne
Møbler, der ere forfærdigede af
iudeu-landske Træsorter, Mahognitræets skjønne
Udseeude. Dette skeer ved Fiuering eller
et Overtræk as Mahogttikræ, der til den-
ne Ende skjæres i meget tynde Plader,
hvoras der oste gaaer fire og tyve paa
en Tommes Tykkelfe. Disse tynde
Træ-ølader kaldes Fiuerer; ved Liim forbindes
de med det andet Træ, og de paa denne
Maade forfærdigede Møbler antage na-
tnrligviis den famme Poltkur, fom om de
vare forfærdigede af heelt Mahoguitræ.
Den hnrtige ^eise.
n italiensk Kjøbmand, der vilde reise
til Messen eller Marked^ i Franksnrt,
havde oøholdt fig en Dag for længe i
Stuttgart. Hvorledes skal jeg bære mig
ad, tænkte han, for at komme frem i
rette Tid udeu større Bekostuiuger:
Po-stillion, fagde han, da han fad i Vognen,
kjør langfomt; thi jeg sidder ikke øaa
Vognsædet, men øaa en Blodsvulst; og
hvilket Saar jeg har i Hoveder, der øaa
den venstre Side, kan du sormodeutlig
see. Men egentlig øar der intet at see. Thi
sor det første var vel Hovedet forbundet
med et Tørklæde, der nok faa blodigt nd,
men for det andet havde han intet Saar
nnder Forbindingen. ^Dersom du kjører
rigtig laugsomt, sagde han, saa skal det
ikke angre dig, naar vi komme til næste
Station.^ postillionen tænkte, det vil
He-stene ikke have ondt as, og Drikkepengene
kan jeg jo tage med, og han kjørte saa
langsomt at Hestene, den ene ester den
anden, as lutter Kjedsomhed begyndte at
gabe og gisøe, hvilket man dog sjelden
seer. Jkke destomindre skreg Jtalieneren
uafladelig: ^Ak og Vee. O mit Hoveds
o mit Beeu! Kjør langsomt!^
Postillio-nen, fom ogfaa blev kjed af dette, fagdel
^Hvis J vil blive Natten over øaa
Vei-en, kau jeg fætte Jer as Jeg kau ikke
kjøre fom til Ligfærds. Mig fynes jeg
kjører langfomt nok.^ Men pasfageren
sagde: ^jeg skyder dig ihjel, hvis du ikke
kjører langsommere.^ Da han var kommen
til Statioueu i Ludvigsburg, gav han
po.-stillonen to ltimøue Tolvskillinger i
Drik-keøenge. Andre øleie give det
semdob-belte, naar det kniber. Men alle postil
lionens Forestillinger hjalø intet. ^Har
jeg da ikke kjørt daarligt nok,^ spnrgte han.
^Nei, dn har ikke kjørt mig langsomt nok.
Gaae Pokker i Vold med dig.^ Postillio-
nen tog Pengene og tænkte: bedre lidt
end slet intet. Men bi knn, sagde han
ved sig selv, du skal ikke gjøre Veien lang
til Frankfurt. Da Postillionen fra Lud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
