Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
vigsburg søæudte Hesteue for, søurgte hau
ham fra Stuttgart: ^hvordau er Førets
^Slet,^ svarede deune og vinkede ham
til-stde og sagde, at han aldrig havde kjørt
en meer soruuderlig og gjærrig passager.
Kjør ham, saa Hjuleue flyve af Vognen,
sagde han; han har tre Blodsvulster, tre
Huller i Hovedet og en søaltet Knæskal.^
Da postkudskeu satte stg oø, sagde
passageren: ^kjør langsomt, Svoger; det
skal ikke komme an øaa en god
Drikkeskil-ling.^ Men postillioueu tæukte: din
Drik-keskilling kjender jeg. ^Mine Heste ere for
sriske Folk; naar de sætte assted, kan jeg
ikke holde dem,^ sagde han, og kjørte til
som om hele den tyrkiske Armee var ester
ham. passageren i Kaleschen bad til Gnd
øg sor Guds Skyld og støiede og
baud-te, saa det øar eu Gru. Alt sorgjæves.
Da han kom til det næste Skiste,
Bes-semheim, gav han postillionen to uske
Tolv-skilliuger, som den sørste. ^Hvad briuger
du der sor ett Kjærringøræst,^ søurgte Bes-
siugheimer-postillioueu. ^kjør Livet as
ham, sagde Ludvigsburgereu, der er saa
ikke stort igjen og saaledes
rekommaitde-redes han sra den ene til den anden, og
den ene kjørte ham endnu hurtigere eud
deu audeu, saaledes at hau kom en Time
sør til Franksnrt, end nødvendigt var.
Til postillionens Forbanselse og
Fornii-dring, sørang han i Franksnrt frisk fom
ett Fisk nd af Vognen og gav ogsaa ham
to lnmøne Tolvskillinger.
s^nroen.
vistnok ere vi i man^e Dele nvidende
øm, hvilket Gavn denne eller hiin Guds
Skabuiug skasser med siu Tilværelse; meu
her slutte øi med den sornustigste Vished
sra det, øi vide, til det, vi ikke vide
el-ler sorstaae.
Oødage vi i Alt, hvad vi vide og
be-gribe af Dyreues Huusholdning og
Virk-somhed, Skaberens Viisdom, saa maa og
den Uendelige have havt sine vise
Hen-sigter med de ntallige andre Kreaturer,
han srembragte; skjøut vi ere sor
kortsy-uede til at oødage deu sande Gavnlighed,
de med deres Tilværelse virke til. Ethvert
Dyr har stn Gavnlighed sor Verden, og
selv hos de Dyrarter, vi sorsølge og
ud-rydde as al Magt, eller hvis Tilværelse vi
ausee med Ligegyldighed, oødage vi denne
almeennyttige Gavnlighed. Vi sorsølge
Søurveiie, sordi de berøve os eudeel as
Jordens Grøde; men skulde vi maaske ikke
miste det Hele, dersom disse Spurve ei
fandt Næring ved at ødelægge de
Jnsekt-sværme, der ellers vilde aldeles tilintet-
gjøre Landmandens Haabe
Hvor stor Ødelæggelse Søitrveue stis-
te blandt Jnsekter og Orme, kan man
ty-delig indsee af den Beregning, Hr. Brad-
ley, Professor i Botanik ved
Universite-tet i Cambridge, har indrykket i sin As-
handling om Agerdyrkningen, og hvori
angives det Antal as Larver, et Par
Søurve bruge til at oysøde deres Un-
ger, ^ og dette beløber sig i een Uge til
tre tusiude, tre hundrede og tredsindstyve.
Saaledes virker denne Fugleart til ar
udrydde Jnsekterne, og det maa vel
mær-kes, at Ungerne saae ingen anden Føde.
Jsær vælge de et Slags nnge glatte,
grøn-agtige Larver, som maa være ret en
Læk-kerhed sor dem, hvilket man, naar man
tidlig om Foraaret vil give Agt øaa
Syur-vette, let kau ersare. Der er især en
Larveart, som kaldes Bladvikleren, sordi
den sammenvikler Træernes Blade og
skju-ler sig deri. Deune Larve anstister stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
