Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Ret at lade sin Billedstøtte sætte i sin
Halle; og mere end to og tredive stige
as mine Forsædre har jeg ved min
Bort-reise nedgravet i miu Have, at de ikke
skulde blive tik et Rov for de Barbarer,
der herje mit Land.^
^Det er,^ sagde nn Verten, der i
en Krog havde hørt øaa deres Tvist,
^lutter skjønne Adkomster, J
sremsø-re, og jeg skal vel vogte mig sor at
ville dømme imellem saa velgriindede
For-dringer. Til Lykke er her trende
Kjøb-mænd sra Bassora, der nys ere traadte
ind i Karavanseraiet, og som have hørt
med særdeles Opmærksomhed øaa Eders
Tvist.^ Disse tre soregivne Kjøbmænd,
som Verten selv ikke kjendte, vare ingen
ringere end selve Kalisen Harouu
Alra-schid, haus Storvizir Giasar og hans
Kis-lar-Aga Mcsronr, der efter deres Maade
gik forklædte om i Byen, for at komme
efter det, de Store og Mægtige ellers
saa sjelden saae at vide ^ Sandhed.
Den ene as disse Tre ^ det var
Haronn Alraschid selv ^ treen srem, tog
Ordet og sagde: ^J Sønner as Støv!
den Adel, J trættes om, er Støv, som
J selv. Du Tysker! sordrer ære sor
det, een as dine Forsædre sor to og tre-
dive Menneskealdere siden skal have
sor-tjent; lad ham komme srem, og vi ville
bedømme hans Adkomst; men Du har
in-gen. Du Mandarin! hvis Du sordrede
Hæder sor at have srelst diu Landsherres
Liv, da var Dn berettiget dertil; men
da det ikke er din Handling, men dens
Belønning, hvorpaa Dn grunder din
Ad-komst, giver Du os Føie til at satte
Mistvivl til din Handlings Værdie; thi
østere er det vel hændet, at en Mand
har s^aet Belønning sor en Handling,
han ikke har gjort, eller som, om han
end har gjort den, mere var Lykkens
Gjer-ning end hans. Du, Vizir ! brammer af
din Herres Gnnst; men for at videdens
Priis, maatte vi kjende hans Værd, vide,
hvor viis, hvor retfærdig han er. Ett
Daares yndling er Barnets Sæbeboble;
den ønstes i Veiret, stiger et Øieblik høit,
glimrer med brogede Farver, brister og
forsvinder. Øg endelig Dn, Romer ! som
bramnier af at nedstamme fra et Folk,
der kaldte fig Jordens Herrer, medens
de ofte selv vare Uslingers Slaver;
stam-mer Du virkelig ued sra hine bedre,
æd-lere Romere, fra hvem det endnu var
Hæder at oøhøies til æresposter, der
ikke solgte deres Stemmer og sorkastede
Mænd som en Cato, ^ hvor tør Du
da øøløfte dine Øine eller din Stemme;
dit Land er, siger Dn, i fremmede
Bar-barers Hænder; o! iil da hjem, grav
di-ne Forfædres Billedstøtter oø, fattes dig
Vaaben, kiiuus, begrav hine Voldsmænd
nnder dem; og kom da først tilbage og
kald dig en Romer. ^ Dog, til al
Lyk-ke er den Gjenstand, J trættes om, ikke
af større Vigtighed end de Adkomster, J
fremføre dertil. Muselman ! ^ her
vend-te han sin Tale til Verten ^ indrøm
hver af dem sit Værelse, øg lad den
daar-lige Jndbildning sare, at ndvortes Tant
kan være Fortjenesters priis eller Løn.
Naar det kuu gjælder øm, hvor jeg skal
sidde, ligge, staae eller gaae, er et
Stam-træ eller en Steenstøtte altid mere end
gyldige Adkomster nok.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
